Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet
Luk


Tilmeld dig for at deltage i investorchatten
C20
-0.07%
DOW
-0.69%
NAS
-0.8%
S&P
-0.69%

OPTAKT, DSV H1 30/7: DSV styrer mod opjustering

30-07-10 kl. 30/7 2010 05:01 | DSV 120.5 (-0.74)

Det er positive vinde, der blæser ind over transportkoncernen DSV for øjeblikket. Stigende transportmængder, positive meldinger fra konkurrenter og en generel bedring i det globale økonomiske klima får analytikere til at sætte næsen op efter en opjustering i selskabets halvårsregnskab.

Fra analytikerkorpset peger blandt andre Jacob Pedersen fra Sydbank på, at en opjustering lurer lige om hjørnet. Han har hævet sine omsætnings- og indtjeningsestimater for såvel i år som næste år.

- DSV opjusterer formentlig forventningerne til omsætning og indtjening i kølvandet på en stærkere end ventet markedsudvikling og højere end ventet vækst, skriver Jacob Pedersen i et analysenotat.

I forhold til regnskabet vil DSV-analytikeren holde godt øje med, om selskabet formår at hæve sin indtjening i Danmark. DSV havde i årets første kvartal ikke held med at hæve sin EBITA-margin i Danmark i selskabets Road-division. Det skete ellers i en lang række andre europæiske lande.

Dengang måtte Jens Bjørn Andersen nærmest forsikre markedet om, at marginen i både Danmark og Sverige vil stige.

- Den vigtigste faktor er den, at prisen på markedet har været hårdt presset. Januar og februar var særlig hårdt ramt, mens vi så en klar forbedring i marts. Jeg vil blive meget utilfreds, hvis vi ikke ser en klar fremgang i EBITA-marginen i de to lande. De er meget vigtige for os i forhold til den overordnede profitabilitet i vores Road-division, sagde Jens Bjørn Andersen på en telekonference.

DSV ventes at få en omsætning på 19,7 mia. kr. i første halvår, hvoraf de 10,0 mia. kr. stammer fra andet kvartal. Driften før særlige poster (EBITA) ventes at give et overskud på 986 mio. kr. med 535 mio. kr. stammende fra andet kvartal, mens resultatet før skat estimeres til 705 mio. kr. med 391 mio. kr. i overskud i andet kvartal. Det viser estimater fra seks analytikere, som RB-Børsen har spurgt.

I midten af juli kunne den schweiziske konkurrent Kuehne + Nagel melde om yderligere optimisme i forhold transportkoncernens forventninger til volumenvæksten for hele året. Det fremgik af selskabets regnskab. Kuehne + Nagel vurderer, at selskabet vil være i stand overgå markedskonsensus på samtlige fire kerneområder - Seafreight, Airfreight, Road & Rail og Contract Logistics.

- Logistikindustrien har som helhed kapitaliseret på den økonomiske genopretning, hvilket har resulteret i stigende transportvolumener og en øget lagerudnyttelse, sagde Kuehne + Nagel-topchef Reinhard Lange i forbindelse med regnskabet.

Hos Nordea har analytiker Finn Bjarke Petersen med afsæt i de positive udmeldinger fra Kuehne + Nagel valgt at løfte sine forventninger til Air & Sea-divisionen i DSV. Helt overordnet er banken enig med Sydbank i, at en opjustering fra DSV virker som en helt oplagt mulighed.

- Vi venter, at selskabet opjusterer sin guidance som følge af en stærkere udvikling i søfragten. Den kortsigtede bruttoavance per teu (tyvefods container, red.) er under pres, men vi mener dog, at selskabet vil have genrejst sin bruttoavance per teu i Q4 2010, skriver Nordea i et analysenotat.

Banken hæver samtidig sit estimat for selskabets EBITA-indtjening til 2,3 mia. kr. for 2010. Det skal ses i sammenhæng med en forventning om en indtjening i niveauet fra 1,9 til 2,1 mia. kr. fra DSV selv.

Også Jacob Pedersen har været ved tasterne for at kigge sine estimater igennem.

- I forlængelse af en markant stærkere volumenudvikling i de seneste måneder end vi ventede, opjusterer vi estimaterne for både omsætning og indtjening i år og 2011. Vi forventer dog, at presset på DSV's bruttomarginal fortsætter i de kommende kvartaler, så selskabet ikke får fuldt indtjeningsmæssigt udbytte af væksten, skriver DSV-analytikeren.

Nordea giver DSV-aktien anbefalingen "stærkt køb", mens Sydbank har anbefalingen "overvægt".

Set over 2010 nåede DSV-aktien et lavpunkt den 25. maj, da aktien kostede 83,5 kr. Aktien har svinget en del frem og tilbage siden, men har nu kurs mod 100 kr. igen. Aktien nåede sit højeste niveau i slutningen af april, da den kostede 108,20 kr. Mens C20-indekset er steget med næsten 20 pct. i 2010, har DSV-aktien oplevet en fremgang på under 4 pct.

Alle syv analytikere, som har givet et bud på en anbefaling, har "køb" på menuen.

Regnskabet ventes offentliggjort kl 8.

#

DSV



Estimater for Q2 2010 (Op til 8 estimater)

mio. kr. Median Gns. Lav/Høj Std.afv. 2. kvt. 2009



Nettoomsætning 10012 10113 9758/10659 3,1% 8816

EBITA (F.S.P.) 535 519 432/593 8,8% 446

EBIT 522 516 432/593 8,8% 231

Resultat før skat 391 392 312/498 13,1% 83

Nettoresultat 273 277 223/359 13,8% -8

Estimater for H1 2010 (Op til 8 estimater)

mio. kr. Median Gns. Lav/Høj Std.afv. Halvår 2009



Nettoomsætning 19671 19772 19417/20318 1,6% 18267

EBITA (F.S.P.) 986 970 883/1044 4,7% 804

EBIT 973 967 883/1044 4,7% 480

Resultat før skat 705 706 626/812 7,3% 197

Nettoresultat 494 498 444/580 7,7% 47

Estimater for 2010 (Op til 8 estimater)

mio. kr. Median Gns. Lav/Høj Std.afv. 2009



Nettoomsætning 39831 39884 38209/41739 2,6% 36085

EBITA (F.S.P.) 2067 2135 2041/2405 6,0% 1703

EBIT 2067 2122 1943/2405 6,6% 1015

Resultat før skat 1588 1633 1444/1905 8,4% 460

Nettoresultat 1117 1144 1007/1347 8,6%



Estimater for 2011 (Op til 8 estimater)

mio. kr. Median Gns. Lav/Høj Std.afv.



Nettoomsætning 42038 41961 40183/44550 3,0%

EBITA (F.S.P.) 2423 2534 2278/2932 9,8%

EBIT 2423 2521 2219/2932 10,4%

Resultat før skat 2107 2152 1835/2546 12,0%

Nettoresultat 1484 1509 1276/1803 12,5%

Rating Sælg Hold Køb

Antal 0 0 7

#

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Kursinfo - DSV

PRIS 120.500
ÆNDRING -0.9 (-0.74%)
ÅBEN 120.5
SIDSTE LUK 121.4
DEBAT MSI sætter computeren til køb
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER