Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Victoria Properties: Håber på stigende ejendomspriser

19-08-10 kl. 19/8 2010 08:35 | Victoria Properties 1,53 (0,00%)

På trods af et underskud før skat på 12,8 mio. euro mod et overskud før skat på 5,1 mio. euro i samme periode sidste år, er Victoria Properties alligevel tilfreds med det første halvår. Det skriver selskabet i sit halvårsregnskab for årets første seks måneder.

- Driften af ejendomme udvikler sig tilfredsstillende og understøtter den forventede fremtidige værdistigning. Denne forventning underbygges endvidere af udviklingen i den tyske økonomi og det tyske ejendomsmarked, skriver Victoria Properties, der lever af at drive tyske kontorejendomme.

Selskabet hæfter sig ved, at det har 0,1 mio. euro i overskud før skat og dagsværdigreguleringer af investeringsejendomme og finansielle instrumenter mod 0,3 mio. euro i samme periode sidste år.

Victoria Properties fik i årets første seks måneder et driftsresultat (EBIT) på 4,2 mio. euro mod 3,8 mio. euro i samme periode sidste år. Omsætningen i første halvår 2010 var næsten den samme som i samme periode for et år siden, og rundet op lander den for begge periode på 6,7 mio. euro.

I forbindelse med regnskabet offentliggør Victoria properties, at selskabet udskyder en planlagt emission af nye aktier, som selskabets investorer har stillet uigenkaldeligt garanti for.

- Victoria Properties ønsker, at en emission af nye aktier tilrettelægges optimalt i forhold til udnyttelse af markedsmulighederne samt forholdene på de finansielle markeder. Kerneinvestorerne har derfor tiltrådt at forlænge tegningsgarantien frem til 1. oktober 2011 således, at selskabet hermed opnår en større fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af en emission, skriver Victoria Properties i regnskabet.

For hele 2010 fastholder Victoria Properties sine forventninger om et positivt resultat før skat og dagsværdireguleringer af investeringsejendomme og finansielle instrumenter.

# Halvårsregnskab - Victoria Properties:



Mio. EUR. H1 2010 H1 2009

---------------------------------------------------

Omsætning: 6,7 6,7

EBIT: 4,2 3,8

Res. før skat: -12,8 5,1

Nettoresultat: -9,7 4,0

Egenkapital: 42,3 57,3

Balance: 258,8 258,4

#



(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Victoria Properties

PRIS 1,53
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 1,53
SIDSTE LUK 1,53
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER