Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/Handelsbanken: Nytilmeldte ledige tegner ikke godt for vækst

19-08-10 kl. 19/8 2010 13:19

Antallet af nye ledige i USA fortsatte den seneste tids kedelige stigende tendens, hvilket er et signal om, at bedringen på det amerikanske arbejdsmarked er gået i stå. Det konstaterer cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken.

Antallet af nye dagpengeansøgere steg fra opreviderede 484.000 til 500.000 i forrige uge, hvilket er det højeste niveau siden november sidste år.

- Den stigende ugentlige ledighed ligger sig i kølvandet på den seneste tids skuffende tal for arbejdsmarkedet, hvor der er tegn på, at den økonomiske usikkerhed får virksomhederne til at være tilbageholdende med at ansætte, og at der også er sket en stigning i afskedigelserne, skriver han.

At arbejdsmarkedet fortsætter med at vise disse svaghedstegn, er ikke godt nyt for tiltroen til styrken og holdbarheden af det økonomiske opsving i USA.

- Det er således af afgørende betydning, at arbejdsmarkedet bedres for at påvirke indkomstdannelsen og privatforbruget i positiv retning. Sker det ikke, vil modstandskraften over for bortfaldet af de midlertidige stimulanser, der har løftet økonomien i form af lagergenopbygning og en ekspansiv finanspolitik, være betydeligt svækket, vurderer han.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar