Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/åbning: Små fald forud for amerikansk forbrugertillid

31-08-10 kl. 31/8 2010 13:45

De amerikanske aktiemarkeder er tirsdag åbnet lidt lavere, og investorerne bygger dermed videre på mandagens negative start på ugen. Den dårlige stemning kommer trods bedre end ventede tal for det amerikanske boligmarked ved boligpriserne fra S&P/CaseShiller for juni. Investorerne afventer nu det regionale erhvervstillidsbarometer fra Chicago samt tal for forbrugertilliden.

Det amerikanske Dow Jones Industrial-indeks åbner 0,5 pct. lavere i 9.962. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 0,6 pct. lavere i 2107.

- Det store kritiske spørgsmål for investorerne er fortsat, hvorvidt den amerikanske økonomi vil opleve det såkaldte double-dip. En mangel på overordnet tillid har udløst deprimerende aktiemarkeder, hvilket et eller andet sted ikke er særlig overraskende, idet de mest synlige aspekter af den økonomiske vækst bliver ved med at skuffe, siger bestyrelsesformand Bob Doll hos Blackrock i hans ugentlige kommentar til udviklingen på aktiemarkederne.

Udproducenten Fossil åbner 1 pct. højere i 48,5 dollar, hvilket er det højeste niveau, siden aktien blev børsintroduceret tilbage i 1993. Selskabet planlægger nu et aktietilbagekøb for 750 mio. dollar, hvilket er lig med 24 pct. af de udestående aktier.

Hos computergiganten Hewlett-Packard er det også aktietilbagekøb, som præger overskrifterne. Bestyrelsen hos selskabet har godkendt et aktietilbagekøb på 10 mia. dollar. Aktien i Hewlett-Packard åbner 1 pct. lavere i 38,2 dollar.

Den amerikanske elproducent Exelon har udvidet sin aktiviteter inden for vedvarende energi, idet man har opkøbt vindenergiaktiviteterne fra det amerikanske landbrugsselskab Deere & Co. for 900 mio. dollar. Exelon får i forbindelse med opkøbet idriftsat vindenergi på 735 megawatt, samt 230 megawatt under konstruktion. Exelon har endvidere mulighed for at købe vindenergiprojekter på samlet set 1468 megawatt, som er at finde i pipelinen hos Deere & Co. Aktierne i Exelon åbner 0,7 pct. lavere i 40,2 dollar, mens aktierne i Deere & Co. åbner 0,4 pct. lavere i 62,7 dollar.

Den amerikanske mikrochipproducent Texas Instruments åbner 0,1 pct. højere i 23,3 dollar, selvomt finanshuset Susquehanna Financial Group har sænket sin anbefaling på aktien til "neutral" fra "positive", grundet svaghed i det makroøkonomiske billede.

Luksusdetailgiganten Saks, som opererer både med tøj, sko, juveler og gaveideer, åbner 27 pct. højere i 8,38 dollar. Ifølge den britiske avis the Daily Mail, så er et britisk/amerikansk konsortium klar til at byde 11 dollar eller 1,7 mia. dollar for selskabet. Selskabet har lidt over 100 butikker fordelt udover USA, men sælger også en stor del af sine ting online.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar