Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Økonom: Skuffende nøgletal fra USA øger økonomisk usikkerhed

01-09-10 kl. 1/9 2010 12:44

Det var skuffende tal, der kom fra den alternative opgørelse over den private beskæftigelse fra ADP i USA. Det pointerer cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen i en kommentar.

- Dagens tal er med til at forstærke indtrykket af et arbejdsmarked, der bestemt ikke er kommet op i et gear foreneligt med, hvad man ville kunne betegne som et økonomisk opsving, lyder det fra Jes Asmussen til beskæftigelsesindikatoren, der viste et jobtab på 10.000 mod en ventet stigning på 15.000.

Jes Asmussen maner dog til besindelse og advarer mod overfortolkning af opgørelsen.

- ADP-beskæftigelsen har dog historisk vist sig ikke at være en helt præcis retningspil for udviklingen i det mere 'officielle' beskæftigelsestal, som vi får på fredag, noterer han, men medgiver samtidig, at dagens tal alligevel vil være med til at skabe større usikkerhed om udfaldet af fredagens rapport.

- Indtil videre må vi dog konstatere, at der er noget, der peger på en arbejdsmarkedsrapport, der ikke vil imponere, skriver cheføkoomen.

ADP's beskæftigelsesindikator viste udover jobtabet på 10.000 en nedjustering af stigningen i juli fra 42.000 til 37.000.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar