Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet
Luk


Tilmeld dig for at deltage i investorchatten
C20
-0.07%
DOW
-0.69%
NAS
-0.8%
S&P
-0.69%

Onsdagens obl.: Vekslede kursstigninger til kursfald

08-09-10 kl. 8/9 2010 15:09

Finansstemningen vendte onsdag over middag, og det endte med kursfald og rentestigninger. Det havde afsæt i færre bekymringer, efter at en portugisisk statsobligationsauktion oplevede god efterspørgsel.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2019, lukkede 0,44 point lavere i kurs 113,29 med en effektiv rente på 2,37 pct.

Der var nervøsitet frem mod middagens portugisiske obligationsauktion, hvor det viste sig, at der var købere til de risikable papirer. Portugal har fået tilført frisk kapital med salget af 3 års statsobligationer for 661 mio. euro og 10 års statsobligationer for 378 mio. euro.

- Det mindskede og dulmede bekymringer, også selvom der var tale om en lille auktion på samlet 1 mia. euro, udtalte seniorøkonom Thomas Haugaard fra Handelsbanken til RB-Børsen.

Den tyske industriproduktion for juli viste en skuffende vækst på 0,1 pct. målt på årsbasis, hvor analytikerne havde ventet en vækst på 1,0 pct. Det blev til en marginal nedrevidering af opgørelsen for juni. Fabriksordrerne skabte tirsdag bekymringer om, at de faktiske data ikke afspejler optimismen, der ses i erhvervstillidsbarometrene.

- Det blev til skuffende tal for den tyske industriproduktion, og dermed skabte det bekymringer om, at den globale udvikling med svage tal er kommet til Europa. Fokus rettes mod aftenens amerikanske Beige Book, udtalte Thomas Haugaard fra Handelsbanken.

Nu er fokus rettet mod onsdag aftens amerikanske Beige Book, som fremlægges kl. 20.00. Beige Book er baseret på materiale, som centralbanken har indsamlet fra sine 12 regioner. Seneste Beige Book fra den 29. juli bekræftede på det tidspunkt meldingerne om svaghed i økonomien, og den beskrev, at svagheden havde udgangspunkt i arbejds- og boligmarkedet.

På valutamarkedet blev det til en lille svækkelse af den japanske yen, hvilket skete, efter at yen tidligere havde ramt et 15 års lavpunkt mod dollar.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

RELATEREDE NYHEDER