Markedsoversigt: Finansstemningen vendte til det positive
08-09-10 kl. 8/9 2010 15:24 | Carlsberg A 705,00 (+0,43%) | Carlsberg B 730,50 (+0,14%) | Danisco A/S 700,50 (0,00%) | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Amagerbanken 5,00 (+3,52%) | Chr. Hansen Holding 561,00 (+0,36%)
Plusser i Europa smittede af på de danske aktiemarkeder, hvor C20-indekset endte 0,2 pct. højere i 408,6, og dermed vekslede formiddagens tab. Stigningerne udsprang fra Portugal, hvor regeringen havde gennemført en succesfuld auktion af statsobligationer. C20-toppen blev domineret af Danisco og Carlsberg efter pæne analytiker-anbefalinger. Uden for C20-regi endte Amagerbanken 30 pct. lavere efter spekulationer om yderligere kapitalbehov.
- Refinansieringen i de sydeuropæiske lande som Portugal er gået bedre end ventet, og det tiltrækker fokus i en periode, hvor der ikke rigtig er sket så meget andet. Der skulle derfor ikke så meget til, før vi så et rebound, sagde Jesper Bamberger, aktierådgiver hos Nordea, til RB-Børsen.
Danisco-aktien endte 1,9 pct. højere i 450,1. Jyske Bank satte fokus på ingredienskoncernen, som ventes at komme med en opjustering i kommende kvartalsregnskab.
- Danisco har haft en flot start på året, og vi finder det sandsynligt, at selskabet vil opjustere egne forventninger i forbindelse med første kvartals regnskab 21. september, skrev Jyske Bank i en aktiekommentar.
Chr. Hansen-aktien sluttede 2,9 pct. højere i 106,9, og fik optaget dækningen af Carnegie med "outperform". Novozymes lukkede 2,1 pct. højere i kurs 729.
A.P. Møller - Mærsk endte 0,4 pct. lavere i 44.810. Mangel på kølecontainere får Maersk Line til at stoppe for brugen af 20 fods kølecontainere - de såkaldte reefercontainere - på visse ruter fra Oceanien (Australien, New Zealand og Stillehavsøerne) til lande i Europa og Afrika.
Amagerbanken lukkede med et fald på yderligere 35,5 pct. pct. til kurs 6,9 oven på tirsdagens fald. Der var spekulationer i markedet om, hvorvidt redningspakken på 750 mio. kr. er nok til at dække bankens kapitalbehov.
Novo Nordisk endte 0,4 pct. lavere i 515,5, efter tirsdagens fremgang på 2,2 pct. Den danske medicinalgigant står til en engangsindtægt på 1,1 mia. kr., efter Bristol-Myers Squibbs køb af Zymogenetics. Novo Nordisk ejer 26 pct. af Zymogenetics, men frasalget er for lille til at ændre på Nordeas holdning til Novo Nordisk, skrev Nordea.
Carlsberg fik løftet sit kursmål til 629 kr. fra 570 kr. af finanshuset Exane, der har anbefalingen "outperform". Carlsberg-aktien lukkede 1,6 pct. højere i 568.
FLSmidth-aktien endte 0,8 pct. højere i 371,5. Selskabet modtog i onsdagens senhandel en ordre fra chilenske Minera Escondida, der ejes af minegiganten BHP Billiton. Der er tale om en kuglemølle og en - i FLSmidth-sammenhænge - ikke særlig stor mølle med en ordreværdi på omkring 10 mio. dollar.
Finansstemningen vendte onsdag over middag, og derfor endte det med kursfald og rentestigninger hos obligationerne. Samme udvikling kunne ses hos aktierne, hvor det blev til aktiekursstigninger. Det havde afsæt i færre bekymringer, efter at en portugisisk statsobligationsauktion oplevede god efterspørgsel.
Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2019, lukkede 0,44 point lavere i kurs 113,29 med en effektiv rente på 2,37 pct.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Carlsberg A



