Eik Banki: Direktion og formand fratræder (Opd)
27-09-10 kl. 27/9 2010 07:07 | Eik Bank 18,90 (0,00%)
Nye store tab er på vej i Eik Banki. Og derfor er ledelsen i den fæøske bank nu fratrådt.
- Marner Jacobsen fratræder stillingen som administrerende direktør og Bjarni Olsen fratræder stillingen som direktør. Bestyrelsen har i den forbindelse konstitueret underdirektør Bogi Bendtsen som ny administrerende direktør for Eik Banki, oplyser banken.
Ligeledes er Frithleif Olsen efter eget ønske fratrådt som bestyrelsesformand for Eik Banki.
- Bestyrelsen har konstitueret sig på ny med tidligere næstformand Odd Bjellvåg som bestyrelsesformand og Tórmund A. Joensen som næstformand. Frithleif Olsen fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen, oplyser banken.
I forlængelse af undersøgelser foretaget af Finanstilsynet har Eik Banki og dets datterselskab Eik Bank Danmark over de seneste dage været i dialog med Finanstilsynet i Danmark i forbindelse med, at Eik Bank Danmark og Eik Banki ventes pålagt nedskrivninger og forhøjet solvenskrav, oplyste Eik Banki tildigere.
Selvom afgørelsen endnu ikke forelægger endeligt, har banken besluttet at lave en fortegningsemission, der skal skaffe 400 mio. kr. til banken.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Eik Bank



