Vind/Make: Europa & Kina driver offshorevæksten de kommende år
18-10-10 kl. 18/10 2010 13:47 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)
Offshoremarkedet for vindmøller kommer til at vokse med 43 pct. om året frem til 2015. Det konkluderer vindenergikonsulenthuset Make Consulting i en ny rapport. Og den vækst bliver specielt drevet af det etablerede europæiske marked, mens også kineserne ventes for alvor at vise sig på banen.
- Markederne i Storbritannien og Tyskland vil blive de dominerende og stå for omtrent 50 pct. af nye offshore-installlationer i perioden. I Asien er branchen næsten udelukkende drevet af Kina, som bliver det næste store offshoremarked, skriver Make.
I 2009 blev der installeret vindmøller offshore med en samlet kapacitet på 620 megawatt (MW), hvilket repræsenterer en vækst på 80 pct. i forhold til 2008.
Mens Europa og Kina altså ventes at fungere som lokomotiver for offshorevæksten, ses USA halte bagefter. Make konstaterer, at der fortsat endnu ikke er opført en eneste offshorepark i landet, og at de politiske vilkår skaber forhindringer for fremgangen.
Mere generelt kan der komme flaskehalsproblemer for producenterne af den næste generation offshoremøller med en kapacitet på over 5 MW, anfører Make.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Vestas Wind Systems



