Sjælsø: Udviklingen er vendt på ejendomsmarkedet
29-10-10 kl. 29/10 2010 06:42 | Sjælsø Gruppen 3,13 (0,00%)
Den negative udvikling er vendt for ejendomsudviklerne i Sjælsø Gruppen. Sådan lyder det optimistiske budskab i selskabets periodemeddelelse, hvor forventningen om et overskud på 200-300 mio. kr. i 2010 fastholdes. Og i 2011 ventes et endnu højere overskud, idet den positive udvikling ventes at fortsætte, skriver selskabet.
- Sjælsø kan konstatere, at den negative udvikling er vendt i 2010 med stigende efterspørgsel og omsætning af ejendomsprojekter til følge. Nysalg af projekter for kr. 1,2 mia. i 2010 bekræfter den positive udvikling, omend salg er sket til lavere marginaler end forventet. Situationen på alle Sjælsøs markeder er således generelt set mere stabil og positiv end sidste år. Udviklingen understøttes af en mere rationel adfærd i den finansielle sektor, herunder med stigende interesse for finansiering af gode og sunde ejendomsprojekter udlejet til gode lejere og solgt til kapitalstærke investorer, skriver Sjælsø Gruppen.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
gentogen, 29/10 2010 10:29Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Sjælsø Gruppen



