Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fakta om Irlands gældsproblem

19-11-10 kl. 19/11 2010 16:19

* Eksperter fra Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen forhandler i Irlands hovedstad Dublin om en tocifret milliard-hjælpepakke til det kriseramte Irland. Pakken ventes klar i næste uge.

* Irlands økonomi blev kaldt for den keltiske tiger. Den bragede derudad under højkonjunkturen. Irland havde et af Europas højeste niveauer for nybyggeri. Der er ingen skat på ejendomme i Irland som i Danmark.

* Irland har haft succes med at tiltrække udenlandske selskaber på grund af sin lave selskabsskat på 12,5 procent - noget som både Tyskland og Frankrig har betegnet som unfair konkurrence.

* Skattetrykket i Irland er på omkring 30 procent.

* Boligboblen brast med et brag. Ejendomsmarkedet kollapsede med et fald i priserne på 35-37 procent. Bankerne led store tab, og den irske regering måtte spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under bankerne.

* Gælden er på 98,50 procent af BNP - den må ifølge euroreglerne være 60 procent.

* Sikkerhedsnettet under bankerne har fået det irske statsunderskud til at brage op i 32 procent af landets BNP. Det må ifølge euroreglerne være på tre procent af BNP.

* Statsunderskuddet skal bringes ned under tre procent af BNP inden 2014. Det betyder, at den irske regering skal skære, hvad der svarer til 112 milliarder kroner af de offentlige udgifter over de næste fire år. Planen for den økonomiske hestekur fremlægges i næste uge.

/ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar