Finansiel Statibilitet ser fortsat overskud på 6 mia.
23-11-10 kl. 23/11 2010 16:26
Tilværelsen som skraldespandsselskab for nødlidende banker ser stadig ud til at blive en givtig forretning Finansiel Stabilitet og dermed for staten. Det viser kvartalsmeddelelsen fra det statsejede selskab.
I regnskabet skriver Finansiel Stabilitet, at det på baggrund af de foreløbige opgørelser af Finansiel Stabilitets datterselskaber pr. 30. september 2010 inklusive Eik Banki Føroya og Eik Bank Danmark nu venter, at tabet på nødlidende banker under Bankpakken vil blive i niveauet 11 mia. kr. Heraf dækkes de første 10 mia. kr. af det Private Beredskab, som er en forpligtelse forretningsbankerne har påtaget sig.
Derudover har Finansiel Stabilitet haft indtægter på 15 mia. kr. i garantiprovisioner fra bankerne, og dermed bliver der et overskud på 14 mia. kr. til Finansiel Stabilitet, hvis skønnet over tabene i de nødlidende banker holder.
Til gengæld har oprydningen efter Roskilde Bank, der ikke er omfattet af bankpakken, efterhånden kostet staten 11 mia. kr., og dermed er der 3 mia. kr. tilbage i overskud til staten på hele redningsaktionen.
Men undervejs har Finansiel Stabilitet haft indtægter bl.a. i form af afkast af beholdningen og kursgevinster på salg af de aktier, som nogle banker valgte at overdrage til selskabet som deres andel af indbetalingerne. Den slags indtægter løber alt i alt op i 3 mia. kr.
Dermed venter Finansiel Stabilitet fortsat et overskud for 2010 på 6 mia. kr., fremgår det af kvartalsmeddelelsen.
Ved udgangen af 3. kvartal 2010 udgjorde den bogførte værdi af tabskautionen ca. 9,5 mia. kr., oplyser selskabet. Heri er indregnet et foreløbigt estimeret tab i Eik Banki Føroya og Eik Bank Danmark på ca. 2 mia. kr. før indregning af good-will ved salg af bankaktiviteter. Estimatet er behæftet med betydelig usikkerhed, påpeges det.
Finansiel Stabilitets datterselskaber under Bankpakken har siden overtagelsen og indtil 30. september 2010 opgjort de regnskabmæssige tab til:
- EBH Bank (inklusive Løkken Sparebank): 4,2 mia. kr.
- Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009: 1,6 mia. kr.
- Nova Bank Fyn 1,5 mia. kr. og
- Finansieringsselskabet 0,1 mia. kr.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder