Dag nummer to som børsnoteret blev endnu en møg-dag for Zealand Pharma. Efter en kaotisk start tirsdag med efterfølgende kursfald dagen igennem til et minus på 5,8 pct., stod der onsdag endnu flere sælgere klar til at kaste papiret på salgshylden, og dagen sluttede med et fald på 6,1 pct. i kurs 77.
Aktien blev introduceret til kurs 86 tirsdag efter først en forlængelse af tegningsperioden og en reduktion af såvel udbuddet som udbudsintervallet. Dertil skal lægges en nærmest panikagtig omlæggelse af selskabet strategi for at få investorerne med på børsintroduktionen overhovedet.
Og for at sætte prikken over i'et informerede Zealand Pharmas administrerende direktør nyhedsbureauet Bloomberg News om både tegningskurs og antal af tegnede aktier inden den officielle meddelelse om emissionens forløb var offentliggjort. Først ti minutter senere blev markedet informeret gennem en fondsbørsmeddelelse.
"Timing is everything" lyder en læresætning i investeringsstrategi, og Zealand Pharmas "timing" må på alle måder betegnes som i bedste fald "tilnærmelsesvis uheldig".
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder