Finanstilsyn tager Saxo Bank-undersøgelse til efterretning
29-11-10 kl. 29/11 2010 16:40
Finanstilsynet tager en undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Oliver Wyman om forholdene i Saxo Bank til efterretning. Og tilsynet vil ikke tage yderligere skridt over for Saxo Bank.
Det betyder, at Finanstilsynet ikke vil foretage sig mere omkring de manuelt eksekverede handelsordrer i banken.
Der er foretaget stikprøver på omkring 334.000 handelsordrer, og Finanstilsynet siger, at der i vurderingen er taget hensyn til de klager, som tilsynet har modtaget.
Kun 1020 handelsordrer i stikprøven var eksekveret statistisk signifikant til ugunst for kunderne og krævede videre undersøgelse.
657 af de 1020 handelsordrer kunne forklares med likviditetsforholdene på eksekveringstidspunktet. Konklusionen er, at kun 363 handelsordrer - svarende til 0,1 procent af stikprøvens handelsordrer, var til ugunst for kunderne.
Konsulentfirmaet mener, at de 363 uforklerede handelsordrer ligger inden for erfaringer med lignende undersøgelser.
/ritzau/
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder