Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Greentech/ugebrev: Mulig manipulation bag billig emission

01-12-10 kl. 1/12 2010 14:28 | Greentech Energy 6,55 (0,00%)

Har den billige rettede emission i Greentech Energy Systems baggrund i manipulation? Meget kunne tyde på det, vurderer Aktieugebrevet.

Ugebrevet peger på, at Small Cap Danmark-direktør Jens Erik Høst - dagen efter et aktiesalg til kurs 22 til den ny storaktionær GWM - oplyste om, at salget var sket med eventuelt henblik på at købe aktierne tilbage senere billigere i forbindelse med en mulig emisson. Kort efter bragte Dagbladet Børsen "tilfældigvis" flere negative historier baseret på anonyme kilder om Greentech, som med tilstrækkelig præcis information øger nervøsiteten og dermed presset på aktien.

Derefter offentligør Greentech en nytegning for 62 mio. kr. til kurs 15,9 kr. - altså en gevinst for Small Cap på 27 pct. Og samtidig har selskabet selv flere gange oplyst om en aftale om mellemfinansiering af Cagliari II-projektet var meget tæt på - faktisk en meget attraktiv finansieringsaftale med vindmølleleverandøren Nordex.

Hvorfor er denne aftale stadig ikke underskrevet, og hvorfor er der ikke for længst meddelt om det til markedet? spørger ugebrevet og peger på, at det sandsynligvis ville have havde løftet Greentech-aktien voldsomt, men samtidig forhindret Small Cap Danmark og storaktionæren GWM samt et af de nye bestyrelsesmedlemmers investeringsselskab i at købe aktierne til kurs 16.

Ugebrevet vurderer, at såvel Finanstilsynet som Bagmandspolitiet kommer til at kigger nærmere på "denne groteske sag".

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Greentech Energy

PRIS 6,55
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 6,55
SIDSTE LUK 6,55
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER