Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN: Stævner tyske konkurrencemyndigheder for 1,1 mia. euro

22-12-10 kl. 22/12 2010 12:04 | GN Store Nord 211,10 (-0,09%)

GN Store Nord kræver kompensation for de tab, selskabet føler er påført i forbindelse med de tyske konkurrencemyndigheders (Bundeskartellamt) forbud mod salget af GN ReSound til Sonova. GN har nu indgivet stævning mod de tyske konkurrencemyndigheder for 1,1 mia. euro hos byretten (Landesgericht) i Bonn, Tyskland.

Baggrund er GN's aftale om at sælge GN ReSound til Sonova i oktober 2006 for 15,5 mia. kr. på nettogældsfri basis. Aftalen var betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse i en række lande. Men de tyske konkurrencemyndigheder udtrykte i marts 2007 konkurrencemæssige betænkeligheder vedrørende transaktionen.

GN og Sonova forsøgte at imødekomme de tyske konkurrencemyndigheders betænkeligheder og tilbød en omfattende pakke til afhjælpning heraf, bestående af blandt andet begrænsning af GN's tilstedeværelse på det tyske marked, herunder frasalg af nogle R&D-, produktions- og globale distributionsaktiviteter, samt tilbagetrækning fra en række brancheorganisationer i og uden for Tyskland. Alligevel besluttede de tyske konkurrencemyndigheder i april 2007 at forbyde transaktionen med den begrundelse, at man mente, at transaktionen ville medføre kollektiv markedsdominans for Siemens, Sonova og William Demant Holding

på det tyske marked.

De tyske konkurrencemyndigheder mente ikke, at tiltagen var tilstrækkelige til at imødekomme betænkelighederne.

Såvel Sonova som GN ankede afgørelsen til den kompetente domstol (Oberlandesgericht) i Düsseldorf, men begge appeller blev afslået. Herefter ankede GN afgørelsen fra den kompetente domstol til den tyske højesteret i januar 2009. Denne imødekom det danske selskab og underkendte tidligere afgørelser fra den kompetente domstol i Düsseldorf og de tyske konkurrencemyndigheder om forbud mod salg af GN ReSound til den schweiziske producent af høreapparater Sonova.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - GN Store Nord

PRIS 211,10
ÆNDRING -0,20 (-0,09%)
ÅBEN 212,90
SIDSTE LUK 211,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER