Vind/GE: Priserne nede med 14 pct. i hårdt marked
21-01-11 kl. 21/1 2011 14:28 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)
Vindmølleproducenterne kæmper i et hårdt marked. Det fastslår GE-ledelsen på en telekonference i forbindelse med konglomeratets årsrapport. Vestas-konkurrenten meddeler, at vindmøllepriserne i fjerde kvartal af 2010 lå 14 pct. lavere end i samme periode et år tidligere.
GE-topchef Jeff Immelt og finansdirektør Keith Sherin understreger, at selskabet opererer i et hårdt marked med stærke konkurrenter.
GE så ordreindgangen på vindmøller falde med 17 pct. i fjerde kvartal i forhold til samme periode året forinden. I alt modtog selskabet ordrer på vindmøller for 1,3 mia. dollar i fjerde kvartal. Det erklærer ledelsen sig dog tilfreds med, og den fortæller, at det svarer til det niveau, den planlægger ud fra for 2011.
I forhold til fremtiden anses vinddivisionen i såvel 2011 som 2012 at være i modvind i forhold til at bidrage til en bedring af GE-koncernens indtjeningsevne.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Vestas Wind Systems



