Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vind: Siemens havde stor indtjeningsfremgang

31-01-11 kl. 31/1 2011 08:54 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)

Vindmølleproducenten Siemens Wind Power havde i regnskabsåret 2009/10 en stor fremgang i indtjeningen i de danske aktiviteter. Det fremgår af materiale udleveret forud for selskabets årspressemøde.

Siemens Wind Power A/S, som udgør størstedelen af vindmølleproducentens samlede forretning, havde et nettooverskud på 1,3 mia. kr. i 2010, hvilket er en fremgang på næsten en halv milliard kroner, oplyser selskabet for første gang. Omsætningen steg med 14 pct. til 17,8 mia. kr.

Der er også sikret en markant omsætning for den kommende periode, idet ordrebogen ved udgangen af september var på 27 mia. kr.

Siemens Wind Power A/S' regnskab omfatter hele den danske produktion, hvilket vil sige møller produceret i Danmark. Møller produceret andre steder i verden er ikke indregnet.

Siemens' danske vindmølledivision havde ifølge det offentliggjorte materiale i regnskabsåret 4954 ansatte i gennemsnit, hvilket er omkring 1000 medarbejdere flere end året forinden. Ifølge selskabets hjemmeside arbejder i alt over 6100 for selskabet, så de danske aktiviteter udgør i hvert fald på det parameter langt størstedelen af Siemens Wind Power.

Siemens Wind Power har hovedsæde i Brande.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestas Wind Systems

PRIS 572,50
ÆNDRING +9,00 (+1,60%)
ÅBEN 563,50
SIDSTE LUK 563,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER