Bavarians koppevaccine toleres af patienter med børneeksem
01-02-11 kl. 1/2 2011 13:38 | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%)
Biotekselskabet Bavarian Nordic har gennemført et succesfuldt klinisk fase II-forsøg med koppevaccinen Imvamune, som blev givet til patienter med atopisk eksem (også kaldet børneeksem, red.). Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Dermed udvides den befolkningsgruppe, der kan dækkes af vaccinen, som den amerikanske regering allerede har lagt en større ordre ind på.
- Data fra dette forsøg antyder stærkt, at Imvamune er passende for personer med atopisk eksem. Med disse resultater kan og bør regeringen tage det næste skridt og udvide den befolkningsgruppe, der beskyttes med vaccinen, siger administrerende direktør Anders Hedegaard.
Koppevaccinen skal beskytte mod et biologisk angreb, og Bavarian leverede i 2010 mere end 2 mio. doser af vaccinen. Hvis den godkendes til behandling af patienter med atopisk eksem, vil det forøge det potentielle marked med 30 mio. amerikanere, sagde Anders Hedegaard til RB-Børsen i november 2010.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Bavarian Nordic



