Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Markedsoversigt: Aktie-dyk anført af Danske Bank og Vestas

10-02-11 kl. 10/2 2011 16:16 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Tryg 152,90 (+0,53%) | Novo Nordisk B 318,80 (+0,31%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

Det danske C20-indeks faldt torsdag 1,34 pct. til 462,10, efter Danske Bank stjal alle overskrifterne med sit skuffende årsregnskab, en forestående aktieemission og et voldsomt kursfald. Samtidig skabte et negativt nyhedsflow kursfald hos vindmøllegiganten Vestas.

- De selskabsspecifikke nyheder drev de danske aktier, hvor især banksektoren var præget af profithjemtagning oven på regnskabet fra Danske Bank. Vestas var tynget af nervøsitet om selskabets øgede investeringer. Fredag stjæler Nokia opmærksomheden med ny strategiplan og finansiel prognose, mens investorerne vil bruge dagen på at fordøje ugens regnskaber, sagde aktiehandler Jens Johansen fra Jyske Bank til RB-Børsen.

Danske Bank blev sendt 11,0 pct. ned til kurs 125,1. Banken har aflagt årsregnskab, hvor nettorenteindtægterne på 23,8 mia. kr. var en lille smule bedre end de ventede 23,7 mia. kr. Nedskrivninger på udlån blev på 13,8 mia. kr., hvilket skuffede i forhold til analytikernes forventninger på 13,3 mia. kr. Resultatet før skat blev på 6,5 mia. kr., hvilket var under analytikerkonsensus på 7,6 mia. kr. Danske Bank vil hente 20 mia. kr. i en fuldt garanteret aktieemission og vil bruge pengene til at førtidsindfri lån fra staten på samlet 26 mia. kr. i form af hybrid kernekapital.

Vestas tabte 3,7 pct. til kurs 175,8, oven på onsdagens årsregnskab, der medførte en 3,1 pct. stor kursstigning. Torsdag sænkede det amerikanske finanshus JPMorgan sit kursmål til 165 kr. fra 180 kr. og fastholdt anbefalingen "undervægt", mens den britiske investeringsbank Liberum Capital sænkede sit kursmål på Vestas-aktien til 154 fra 187 og fastholdt ligeledes en salgsanbefaling.

Tryg faldt 2,0 pct. til kurs 291,3. Forsikringskoncernen aflagde årsregnskab onsdag efter lukketid, hvor Tryg overraskede positivt på bundlinjen og på præmieindtægterne. Resultatet for fjerde kvartal var knap så godt, som Jyske Bank havde ventet, men banken hæftede sig ved, at præmieindtægterne overraskede positivt, og at det lover godt for den fremtidige indtjening, da de igangsatte initiativer nu begynder at virke. Tryg fik løftet sit kursmål til 330 kr. fra 307 kr. af SEB Enskilda, der har anbefalingen "køb" på aktien.

Novo Nordisk stiger 0,9 pct. til kurs 642,0, efter at finanshuset JP Morgan har hævet sit kursmål på medicinalaktien til 680 kr. fra 670 kr., mens anbefalingen "overvægt" fastholdes. Aktiehandler Jens Johansen kommenterede, at Novo Nordisk byggede videre på onsdagens stigninger, efter det kom frem at selskabet har foretaget prisforhøjelser på Victoza tidligere end ventet.

Pandora steg 2,3 pct. til kurs 350. Smykkeselskabet steg, efter at der er kommet frem, at selskabet er blevet optaget på MSCI Denmark per markedslukning den 28. februar, sagde aktiehandler Jens Johansen.

Det danske obligationsmarked lukkede torsdag marginalt højere, hvor en større kursfremgang tidligere på dagen blev stort set reduceret, efter der kom langt bedre tal end ventet for det amerikanske arbejdsmarked.

Kursfald på de europæiske aktiemarkeder blev også reduceret efter det amerikanske nøgletal, hvor et par skuffende regnskabspræsentationer ellers fik investorerne til at tage en pause fra de seneste mange dages stigninger tidligere på dagen.

Den toneangivende 10-årige danske statsobligation lukkede torsdag 0,02 point højere i kurs 104,94 med en effektiv rente på 3,33 pct.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestas Wind Systems

PRIS 572,50
ÆNDRING +9,00 (+1,60%)
ÅBEN 563,50
SIDSTE LUK 563,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER