Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ISS/Jyske: Køb aktien i hele udbudsintervallet

08-03-11 kl. 8/3 2011 06:34

Jyske Bank anbefaler investorerne at kaste sig ud i ISS' børsnotering uanset, hvad afregningskursen måtte blive i det aktuelle tegnings-interval. Banken vurderer, at man som investor får en ganske betydelig rabat i forhold til fair værdi ved at gå med i børsnoteringen.

- Vi har en fair værdi på 194 kr. pr. aktie. Sammenlignet med peer-groupen bør ISS aktuelt handle mellem 128-167 kr. pr. aktie. Vi anbefaler derfor investorerne at tegne aktier i hele udbudsintervallet på 100-135 kr. pr. aktie, skriver Martin Bo Hansen fra Jyske Banks Equity and Corporate Bond Research.

For så vidt angår prisfastsættelsen estimeres en fair værdi pr. aktie på 194 kr.

- Selv med en rabat på f.eks. 15 pct. for at gå med i børsintroduktionen, svarer dette til en værdi på 165 kr. pr. aktie, noteres det af banken der betegner udbudskursen "særdeles attraktivt".

Jyske Bank lægger især vægt på ISS' positionering i forhold til trends i markedet som et stigende brug af outsourcing generelt, økonomisk fremgang og voksende mellemklasse i emerging markets, en øget efterspørgsel efter integrated facility service kontrakter samt en øget efterspørgsel efter globale kontrakter.

Banken mener ikke, at selskabets mål om en organisk vækst på 6 pct. på mellemlang sigt er urealistisk, men finder til gengæld målsætningen om en driftsmargin på 6,5 pct. relativt optimistisk. Her estimerer Martin Bo Hansen en bedring til 6,1 pct. på mellemlang sigt.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar