Zealand Pharma: Gode resultater fra studie med diabetesmiddel
12-04-11 kl. 12/4 2011 05:16
Zealand Pharma udtrykker stor tilfredshed med resultaterne fra et globalt fase III-udviklingsprogram for midlet Lixisenatide til behandling af type 2-diabetes. Studiet, der går under navnet GetGoal-S og gennemføres af selskabets partner, Sanofi-Aventis, viser ifølge biotekselskabet, at Lixisenatide sænker langtidsblodsukkerniveauet og giver betydeligt vægttab som tillægsbehandling til tabletter.
- Vi er ovenud tilfredse med disse yderligere positive resultater for Lixisenatide, vores type 2-diabetesprodukt under partnerskab med Sanofi-Aventis. GetGoal-S er et af de største og vigtigste studier i hele GetGoal fase III-programmet, og den betydelige sænkning af langtidsblodsukker sammenholdt med en forbedret glykæmisk kontrol og et signifikant vægttab er afgørende for det regulatoriske forløb, udtaler Zeland Pharmas direktør David Solomon i meddelelsen og fortsætter:
- Resultaterne påviser således Lixisenatides potentiale som et vigtigt nyt behandlingsalternativ til patienter, der behøver mere effektive midler til at regulere deres type 2-diabetes, og dermed som et nyt produkt på det voksende GLP-1-marked. Vi er meget opmuntrede af de fremskridt, Sanofi-Aventis gør med dette program.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder