Bavarian: Vinder voldgiftssag mod Helmholtz
20-04-11 kl. 20/4 2011 06:30 | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%)
Bavarian Nordic har vundet en voldgiftssag med Helmholtz Zentrum München om rettighederne til MVA-BN-teknologien. Afgørelsen betyder, at Bavarian dermed ikke behøver at betale Helmholtz royalties for salget af selskabets koppevaccine Imvamune.
Voldgiftssagen har kørt siden 2009 og blev af Helmholtz baseret på to gamle aftaler mellem Bavarian Nordic og Helmholtz fra 1994 og 1997. Begge aftaler blev formelt opsagt i 2001. Voldgiftsretten fandt ikke, at Helmholtz har bidraget til udviklingen af MVA-BN teknologien og MVA-BN-patenterne.
- Vi har igen forsvaret vores ret til MVA-BN-patenterne. Udfaldet af sagen understreger vores unikke position på MVA-feltet baseret på MVA-BN-patenterne, og vi er meget glade for, at lægge den her sag bag os, siger admininistrerende direktør i Bavarian Nordic, Anders Hedegaard, i en meddelelse.
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Bavarian Nordic



