Det italienske modehus Prada ser ud til at kunne tjene op imod 3 mia. dollar på at blive børsnoteret i Hong Kong, skriver Bloomberg News på basis af interviews med to kilder med "kendskab til sagen".
Ifølge dem vil notering indbringe Prada 2 til 2,6 mia. dollar. Men en overallokeringsret betyder ifølge Bloombergs beregninger, at selskabet kan rejse op mod 3 mia. dollar, når det går på børsen.
Det værdisætter Prada væsentligt højere end sine konkurrenter på markedet. Eksempelvis er Burberry værdisat 21,1 gange højere end selskabets helårsindtjening, mens Prada kan ende med en børsværdi 28 gange større end modehusets årsindtjening.
Prada kan efter planen handles for første gang den 24. juni. Udbudsprisen ventes fastsat 17. juni.
Peder Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder