Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk: Salg af japansk diabetespille suspenderes

10-06-11 kl. 10/6 2011 05:27 | Novo Nordisk B 318,80 (+0,31%)

Frankrig og Tyskland har suspenderet brug af den storsælgende diabetes 2-pille Actos fra det japanske medicinalselskab Takeda Pharmaceuticals, skriver nyhedsbureauet Dow Jones.

Beslutningen kommer, efter at et fransk studie af offentlige forsikringsoplysninger har bekræftet en lille, øget risiko for blærekræft hos patienter behandlet med Actos.

De europæiske lægemiddelmyndigheder, EMA, indledte i marts en undersøgelse af eventuelle blærekræftrisici forbundet med Actos. Myndighederne gennemgår i øjeblikket alle relevant data, og mens undersøgelsen gennemføres, anbefaler de europæiske lægemiddelmyndigheder ikke ændringer i brugen af Actos. Det fremgår af EMA's hjemmeside.

Tidligere har GlaxoSmithKline måttet trække sin diabetespille i samme lægemiddelklasse, Avandia, tilbage på grund af forhøjede hjerte-kar-mæssige risici.

Actos omsatte for ca. 4,8 mia. dollar i regnskabsåret 2010/11.

De europæiske lægemiddelmyndigheder holder et møde om Actos den 20. - 23. juni.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Novo Nordisk B

PRIS 318,80
ÆNDRING +1,00 (+0,31%)
ÅBEN 317,50
SIDSTE LUK 317,80
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER