Novo Nordisk/Jyske: Kræftrisiko ved Victoza kendt i forvejen
14-06-11 kl. 14/6 2011 07:42 | Novo Nordisk B 318,80 (+0,31%)
Novo Nordisk har efter påkrav fra de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA mandag udsendt et brev, der minder sundhedspersonale om de risici, der er forbundet med anvendelsen af diabetesmidlet Victoza.
Hos Jyske Bank ser aktieanalytiker Frank Hørning Andersen ikke det store i den sag, ud over at der er tale en reminder om, hvad markedet er blevet gjort bekendt med tidligere.
- Der er ikke noget nyt fremme. Det er kendt i markedet hvilke risici, der er forbundet med brugen af Victoza, og det flager man så lige for, at det skal man huske at gøre opmærksom på. Mere ligger der egentlig ikke i det, siger Frank Hørning Andersen til Ritzau Finans.
I reminderen fra Novo Nordisk gentager selskabet, at forsøg med mus og rotter har vist øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen og betændelse i bugspytkirtlen.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Novo Nordisk B



