Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Vestas godt fra land i positivt C20

14-06-11 kl. 14/6 2011 07:46 | Brøndby IF 2,78 (-2,46%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Novo Nordisk B 318,80 (+0,31%)

Vestas fortsætter tirsdag den positive tendens fra før pinse, og C20-indekset åbner 0,3 pct. højere i niveau 440,02. I Europa ligger de tre største indeks oppe med 0,7-1,2 pct.

Vestas stiger 2,3 pct. til kurs 149,8. Efter børstid fredag meddelte vindmølleproducenten, at en mølleordre på 300 megawatt til canadiske Greengate Power Corporation var blevet færdigforhandlet, men at den endnu ikke er fast og ubetinget. Torsdag gik der rygter om, at der var forhandlinger i gang.

Vestas bruger milliarder af kroner på at udvikle ny teknologi, der skal resultere i verdens største vindmøller og billigere strøm. Det skriver dagbladet Børsen tirsdag. Særligt er Vestas hemmelighedsfulde omkring et projekt, som ifølge udviklingschefen vil revolutionere vindmølleindustrien.

Novo Nordisk åbner 0,1 pct. lavere i kurs 642,5. De amerikanske sundhedsmyndigheder - The US Food and Drug Administration (FDA) - udsendte mandag en opfordring til sundhedspersonale om nøje at overvåge diabetespatienter, der modtager diabetesmidlet Victoza fra Novo Nordisk. Reelt er der dog ikke noget nyt under solen, vurderer man hos Jyske Bank.

- Der er ikke noget nyt fremme. Det er kendt i markedet hvilke risici, der er forbundet med brugen af Victoza, og det flager man så lige for, at det skal man huske at gøre opmærksom på. Mere ligger der egentlig ikke i det, siger Frank Hørning Andersen, analytiker i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Nordea skriver i sin morgenkommentar, at det er tid til at samle op i medicinalaktien efter et kursfald på omkring 6 pct. siden marts. Novo har lidt under et regnskab for første kvartal 2011, der ikke formåede at leve op til markedets høje forventninger. Nordea, der betegner regnskabet som "godt", mener dog, at Novo Nordisk er blevet straffet for hårdt.

Pandora stiger 0,4 pct. til kurs 161,8 efter fredagens fald på 3,7 pct.

TDC stiger 1,2 pct. til kurs 47,3. Telenor og Telia har indgået aftale om netværksdeling, hvilket begrundes med ønsket om at skabe "Danmarks bedste mobilnetværk". Ved at dele master og fremover bygge nye telemaster i fællesskab reducerer Telia og Telenor udgifterne til mobilinfrastruktur, samtidig med at det fælles netværk udbygges hurtigere, end de to selskaber ville kunne gøre hver for sig.

Brøndby IF åbner 1,4 pct. højere i kurs 21,8. Den økonomisk pressede fodboldklub er i værste fald gået glip af en kontant gevinst på over 100 mio. kr. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Det skete, da man i løbet af sommeren 2009 med Brøndby-formand Per Bjerregaard i spidsen vendte tommelfingeren nedad for et lukrativt tilbud fra storsponsor Jesper Nielsen om at blive medejer af hans virksomhed Kasi Group.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Brøndby IF

PRIS 2,78
ÆNDRING -0,07 (-2,46%)
ÅBEN 2,76
SIDSTE LUK 2,85
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER