Bavarian/CEO: Glad for dansk ordre på Imvamune
15-06-11 kl. 15/6 2011 06:41 | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%)
Bavarian Nordic har fået en kontrakt med det danske forsvar samt yderligere en med et europæisk Natoland om levering af tredje generations koppevaccine. Selv om der er tale om mindre ordre, er Bavarian glad for ordren fra det danske forsvar, da den kan bruges som referenceordre.
- Det har betydning, at vi kan sige, at vi leverer i Danmark, på hjemmemarkeder og i hjemmeområdet. Det betyder noget, når vi er ude i Asien, Sydamerika, Afrika, mener administrerende direktør i Bavarian Nordic, Anders Hedegaard.
Han vil ikke oplyse præcis, hvor store de nye ordrer er, men der er tale mindre ordrer, der hverken påvirker Bavarian Nordics økonomiske forventninger, eller de planlagte leverancer af koppevaccine til USA.
- Vi er nede i et antal tusinder doser og ikke millioner. Det er altså en meget lille ordre i den store sammenhæng, da det i første omgang drejer sig om militære sammenhænge, men det vigtigste er at komme i gang med et land, ganske som vi gjorde i 2003, da vi fik den første ordre i USA. Det var heller ikke det helt store, men har udviklet sig derfra, siger administrerende direktør i Bavarian Nordic, Anders Hedegaard til Ritzau Finans.
Han ser ordrerne som et startskuddet til et længerevarende samarbejde med landene om et biologisk forsvar. Selskabet fik for omkring halvandet år siden en kontrakt i hus med et andet Natoland og har en mindre kontrakter med Canada samt en store kontrakt med de amerikanske sundhedsmyndigheder på i alt 20 mio. doser til levering i de kommende år.
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Bavarian Nordic



