Vind: Siemens villig til finansiel støtte af Cape Cod-projekt
22-06-11 kl. 22/6 2011 09:21
Mens det amerikanske energiministerium har valgt at lægge en ansøgning om en lånegaranti til det omstridte amerikanske offshore vindmølleprojekt ved Cape Cod, Massachusetts, bag i køen, så fortsætter Siemens med at tilbyde sin finansielle støtte til projektets gennemførelse.
- Vi har hele tiden gjort det klart, at vi ikke bare er villige, men også er i stand til at hjælpe til at støtte hele projektet, siger Siemens' finansdirektør, Josef Kaeser, ifølge Bloomberg. Siemens har tilbudt at yde gæld og egenkapitalfinansiering til projektet, som estimeres at koste omkring 2,6 mia. dollar.
Det amerikanske energiministerium oplyste i maj, at det havde lagt en ansøgning om lånegarantier for projektet bag i køen, for i stedet at fokusere på andre projekter, der kan påbegyndes før lånegarantiordningen udløber ved udgangen af september i år.
Siemens er tidligere blevet udpeget som leverandør af de møllerne til det 468 megawatt store Cape Wind-projekt.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder