Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT/CEO: Togulykke kan bremse kinesisk kabeleventyr

23-08-11 kl. 23/8 2011 11:02 | NKT Holding 274,80 (+0,40%)

NKT kan blive ramt af et hul i udbuddet af nye jernbaneprojekter, efter at et kinesisk højhastighedstog tidligere på sommeren forulykkede med 40 tabte menneskeliv til følge. Her og nu har NKT's kinesiske fabrik dog en god ordrebog at tære på.

- Der er noget politisk spilfægteri i Kina nu, hvor der er kommet meget fokus på højhastighedsjernbaneudbygningen, og vi tror det som konsekvens kan skabe en opbremsning i udbud af nye projekter i et stykke tid, siger NKT Holdings topchef Thomas Hofman-Bang over for Ritzau Finans.

Efter ulykken skal kineserne politisk udvise handlekraft, og det kan betyde, at der kommer en "lille pause" i udbuddene.

- Men vi tror ikke, at det kommer til at ændre ved deres overordnede projekt omkring at udbygge højhastighedsbaner mellem de store byer, for transportinfrastrukturen er en vigtig komponent i deres infrastrukturudbygning for at understøtte deres vækst, siger Thomas Hofman-Bang.

Inden for Railway har NKT i første halvår haft en vækst på 20 pct. Væksten var dog højest i starten af året, og isoleret for andet kvartal var den "kun på 10 pct.". Ordrebeholdningen sikrer dog god beskæftigelse på kort sigt.

- Vi har en fornuftig ordrebeholdning, men det kan måske komme til at påvirke 2012, at der kommer et lille hul i udbuddet. Kapacitetsudnyttelsen er høj i øjeblikket, men der kan komme et fald i aktivitetsniveauet i det forretningsområde, siger Thomas Hofman-Bang.

Hvis aktiviteten aftager vil selskabet tilpasse omkostninger i området.

- Det følger vi løbende. Vi må se, hvor det bevæger sig hen, siger NKT-chefen.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NKT Holding

PRIS 274,80
ÆNDRING +1,10 (+0,40%)
ÅBEN 273,20
SIDSTE LUK 273,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER