Mærsk Oil køber 20 pct. interesse i HKN Energy
26-08-11 kl. 26/8 2011 09:46 | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%)
Maersk Oil, der er datterselskab af A.P. Møller - Mærsk, har købt en aktiepost i HKN Energy. Dermed sidder Maersk Oil på 20 pct. af kapitalen i HKN.
Købet er et led i Maersk Oil udvikling af aktiviteter i Kurdistan.
- Vi ønsker at få viden om og erfaring med operationer i Kurdistan, hvilket er grunden til, at vi har erhvervet en aktiepost i et selskab, der allerede er aktiv i regionen, lyder det fra Jón Ferrier, der er chef for forretningsudvikling og strategi i Maersk Oil.
Det danske selskab vil til gengæld bidrage med teknisk knowhow og ekspertise.
HKN Energy ejer 75 pct. af operatørskabet bag Sarsang licensområdet i det nordlige Kurdistan. HKN har boret en efterforskningsbrønd som ventes at blive sat i produktion allerede næste år.
De resterende 25 pct. af HKN Energy ejes af Marathon Oil.
Parterne har aftalt ikke at offentliggøre vilkårene for transaktionen.
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om A.P. Møller-Mærsk B



