Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asiatiske tørlastrederier i kursmæssig medvind

11-10-11 kl. 11/10 2011 05:04 | D/S Norden 132,90 (0,00%)

Der er tirsdag pæne stigninger til flere af de asiatiske rederier, herunder ikke mindst til tørlastrederier som China Cosco, der ligger næsten 13 pct. højere på børsen i Hongkong.

Baltic Dry, der afspejler udviklingen i tørlastraterne, lukkede mandag i det højeste niveau siden december sidste år. Ifølge Bloomberg News er det de lavere råvarepriser, som har fået efterspørgslen efter søfragt til at vende tilbage igen.

- Der synes at være en stigende efterspørgsel efter kul fra Kina og Indien op til starten på vintersæsonen, siger Jee Heon Seok, analytiker hos NH Investment & Securities, til Bloomberg News og tilføjer, at Cosco vil nyde ekstra godt af af udviklingen, da selskabet har rigtig mange tørlastskibe.

Der er dog også pæne stigninger til flere af de øvrige rederier med tørlastskibe i flåde. Herunder Pacific Basin, der stiger 5 pct. på børsen i Hongkong og japanske Kawasaki Kisen Kaisha, der stiger 4,2 pct. Endelig ligger STX Pan Ocean og Mitsui OSK Lines 2,2 og 2,9 pct. højere i Singapore og Tokyo.

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - D/S Norden

PRIS 132,90
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 133,00
SIDSTE LUK 132,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER