Efter en masse drypvise indgreb for at reagere akut på statsgældskrisen i Grækenland og andre eurolande har EU nu lovet en mere omfattende redningsplan, der skal håndtere både akut krise og mere langsigtede problemer.

Der er endnu ikke enighed om alle elementer, men på en række møder i weekenden og næste uge drøftes blandt andet:

* Frigivelse af næste rate lån på otte milliarder euro (60 mia. kr.) til Grækenland.

* Nedskrivning af Grækenlands gæld. Med et såkaldt "haircut" på værdien af statsobligationer vil Grækenlands kreditorer måske få halveret deres tilgodehavender.

* Styrkelse af eurozonens redningsfond, EFSF. Der kommer næppe flere penge i end de nuværende 440 milliarder euro (3280 mia. kr.). Men der drøftes flere modeller til at gøre pengene mere værd. Frankrig vil gøre EFSF til en bank, der kan trække kapital i Den Europæiske Centralbank. Tyskland vil ændre måden at bruge pengene på.

* Rekapitalisering af banker. Alle banker i EU skal polstres bedre mod tab på statsobligationer. Der sigtes mod en øget sikkerhed på 100 milliarder euro, som bankerne selv skal skaffe - evt. hjulpet af statskasserne eller i sidste ende af EFSF.

* Øget disciplin. Yderligere skrappe regler og sanktioner for lande, der ikke overholder EU's og eurozonens krav til budget og drift.

* Eurozonens fremtid. De 17 eurolande udbygger og formaliserer deres samarbejde, så de blandt andet får en fuldtidsformand og et fast sekretariat i Bruxelles.

* EU's fremtid. Især Tyskland presser på for ændringer, der kræver en ny EU-traktat. Det er der ikke mange andre, der har appetit på.

* Vækst. Også debat om en række tiltag for at styrke den økonomiske vækst, der skal bringe landene ud af og ovenpå efter krisen.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans