Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danmark: Bilsalget falder for første gang siden oktober 2009

15-11-11 kl. 15/11 2011 08:44

Der blev solgt 12.330 personbiler i oktober, men bilsalget faldt 9,4 pct. sammenlignet med samme måned sidste år.

- Faldet var det første siden oktober 2009 og markerede

dermed et punktum for de seneste to års konstante vækst i salget af personbiler, skriver De Danske Bilimportører.

Varebilerne fastholdt derimod den vækst, som har præget markedet gennem 2011. 1882 nye varebiler kom på vejene i oktober svarende til en vækst på hele 42 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

- Markedet er naturligvis påvirket af den fortsatte økonomiske uro, og efter i meget lang tid at have været immun overfor konjekturudviklingen ser vi nu en mindre tilbagegang i personbilssalget. Det er beklageligt, men også forventeligt at markedet efter 22 måneders fremgang tager et mindre dyk. Og på trods af det lidt mindre salg i oktober er det værd at være opmærksom på, at personbilssalget fortsat er på et ganske højt niveau. Salget i oktober var således højere end i både 2008 og 2009, siger Bent Mikkelsen, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører.

Til trods for tilbagegangen er han optimist omkring det samlede bilsalg i 2011.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar