DLH nedjusterer omsætningsforventninger
16-11-11 kl. 16/11 2011 09:48 | DLH 3,85 (+2,39%)
Trævarevirksomheden Dalhoff Larsen & Hornemann, DLH, nedjusterer forventningerne til omsætningen for 2011 til ca. 3 mia. kr. fra tidligere "i niveauet 3,3 mia. kr."
Trods de sænkede forventninger til toplinjen fastholder selskabet forventningerne til indtjeningen, hvor der stadig ventes et resultat af primær drift på omkring 60 mio. kr. Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal 2011.
- Med de makroøkonomiske udsigter, vi har i øjeblikket, glæder jeg mig over, at vi har tilpasset organisationen, så vi kan fastholde vores forventninger om et EBIT på ca. 60 mio. kr., på trods af at omsætningen nu skønnes at blive i størrelsesordenen ca. 3 mia. kr., siger administrerende direktør Kent Arentoft i regnskabet.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om DLH



