Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DLH/CEO: Vi er godt positioneret når væksten kommer

16-11-11 kl. 16/11 2011 13:32 | DLH 3,85 (+2,39%)

Selvom DLH nedjusterer omsætningsforventningerne til hele året i forbindelse med tredje kvartals regnskabet følger direktør Kent Arentoft, at selskabet er godt positioneret til at drage fordel, når væksten vender tilbage. Hvornår det sker tør han dog ikke give et bud på.

- En stor del af omsætningen - 1/3 - er Global Sales og ikke i vores almindelige områder, og der er vi ramt. Den usikkerhed, der kom efter sommerferien, har ramt os. Der er stilstand og vi får ikke de samme forespørgsler, som tidligere, medgiver direktøren over for Ritzau Finans.

Kent Arentoft er dog glad for at indtjeningen holder trods presset omsætning.

- Som verdenen ser ud nu. Kan vi holde indtjeningen, da vi har sparet tidligere i år. Men omsætningsmæssigt fortsætter den negative trend, forklarer direktøren om baggrunden for nedjusteringen af årsomsætningen med omkring 10 pct. eller cirka 300 mio. kr.

Til gengæld er DLH i en position til at drage fordel, når konjunkturerne vender.

- Jeg tror, vi kan vinde omsætning tilbage. Vi har vores position og endda udbygget med nye kundegrupper og produkter. Vores base er bedre og bredere end den har været de sidste to år. Det vil gavne os, når konjunkturerne vender, lyder det fra Kent Arentoft.

Det er de økonomiske forhold der presser, og ikke så meget konkurrencen, selvom direktøren erkender, at det for tiderne "normalt" prispres.

Regionsmæssigt er DLH ramt i Asien og Sydeuropa samt i Sverige.

Ombremsningen i Asien skyldes, at Kina stopper op, men også Vietnam.

- I Vietnam er vi ramt. Vietnam reeksporterer det, vi sælger til dem, til USA og Sydeuropa. Og derfor stopper den region også op, forklarer direktøren.

I Sverige er det opbremsningen, der spiller ind.

- Vi har øget salg til byggevarekæder og trælasthandlere. Men vi bliver ramt af opbremsningen, siger Kent Arentoft.

Kommer omsætningen ikke tilbage, så trækker det ud med at nå indtjeningsmålene, men direktøren vurderer, at selskabet er i en gunstig situation.

- Målsætningen for 2014 kan næppe nås, hvis det hele går i stå i et par år, konstaterer direktøren.

Det konkrete mål i den nye strategi er, at DLH i 2014 opnår: En omsætning på 4,5-4,8 mia. kr., en overskudsgrad (EBIT-margin) på 4.5-5 pct. Netto arbejdskapital/omsætning på maksimalt 25 pct. og en ROIC (Return of Invested Capital) større end 12 pct. DLH havde i 2009 en omsætning på 3,6 mia. kr. EBIT-margin har de seneste år været negativ og i de to år før da var EBIT-margin omkring 4,5 pct.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - DLH

PRIS 3,85
ÆNDRING +0,09 (+2,39%)
ÅBEN 3,80
SIDSTE LUK 3,76
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER