Land & Leisure ramte en anelse over forventningerne
08-12-11 kl. 8/12 2011 15:23 | Land & Leisure A 5,85 (-0,85%)
Ferieboligselskabet Land & Leisure kom ud af regnskabsåret 2010/2011, der sluttede ved udgangen af september, med et overskud på 35,3 mio. kr. før skat.
Det var en fremgang i forhold til regnskabsåret før, hvor resultatet før skat landede på 30,9 mio. kr. Desuden var det også en snas bedre end selskabets udmeldte forventning, som lød på 30-35 mio. kr.
Omsætningen viste en lille fremgang fra 273,2 mio. kr. til 276,9 mio. kr. - her ramte selskabet dog inden for spændet på 270-280 mio. kr.
Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2010/2011.
Land & Leisure forventer i regnskabsåret 2011/2012 en omsætning på mellem 270 og 280 mio. kr. Samtidig venter selskabet et driftsresultat i størrelsesordenen 31-36 mio. kr. og et resultat før skat inden for samme spænd.
Forventningerne er dermed nogenlunde på linje med resultaterne for det overståede regnskabsår, og der er plads til både frem- og tilbagegang i forhold til de netop opnåede resultater.
Desuden vil selskabet udbetale 0,15 kr. per aktie i udbytte, hvis generalforsamlingen godkender den plan.
#
Mio kr FY 2010/11 GUIDANCE FY 2009/10
==============================================================
Omsætning 276,9 270-280 273,2
--------------------------------------------------------------
EBIT 35,1 30-35 31,5
--------------------------------------------------------------
Res før skat 35,3 30-35 31,0
Nettoresultat 26,2 23,6
--------------------------------------------------------------
Balancesum 395,3 396,8
Egenkapital 295,5 287,3
==============================================================
Forventninger 2011/12, mio. kr. ved FY 2010/11
--------------------------------------------------------------
Omsætning 270-280
Driftsresultat (EBIT) 31-36
Resultat før skat 31-36
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Land & Leisure A



