Veloxis udlicenserer lægemiddel og indgår forlig i patentsag
22-12-11 kl. 22/12 2011 07:15
Veloxis Pharmaceuticals har indgået licensaftale om overførsel af de amerikanske markedsføringsrettigheder til Veloxis' Fenoglide fra Shore Therapeutics til Santarus. I henhold til aftalen vil Santarus markedsføre Fenoglide 40 mg og 120 mg tabletter i USA.
Santarus skal i henhold til licensaftalen upfront betale Shore 11 mio. dollar samt trinvist stigende royaltybetalinger af nettosalget af Fenoglide. Royaltybetalinger udgør 5 pct af nettosalget op til 10 mio. dollar startende i 2013, 20 pct. af nettosalg mellem 10 og 20 mio. dollar og 25 pct. af nettosalg over 20 mio. dollar, underlagt visse potentielle offsets.
Santarus vil også være forpligtet til at yde en éngangsbetaling, betinget af opnåelse af visse salgsmilepæle.
Santarus er ansvarlig for de kommercielle, produktionsmæssige og regulatoriske aktiviteter for Fenoglide.
Veloxis har endvidere indgået forlig i den igangværende amerikanske Fenoglide-patentretssag mod Impax Laboratories, afventende regulatorisk gennemgang. Forligsvilkårene giver Impax underlicens til at påbegynde salget af en generisk version af Fenoglide den 1. oktober 2015, eller tidligere under visse omstændigheder. Forligsarrangementet skal efterprøves af såvel U.S. Department of Justice som Federal Trade Commission, og endvidere skal U.S. District Court for the District of Delaware endeligt afvise retssagen.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder