Mærsk-konkurrent stiger på shippingalliance
28-12-11 kl. 28/12 2011 06:40 | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%)
Det sydkoreanske containerrederi Hanjin Shipping stiger tirsdag 9 pct. på positive forventninger til det shippingsamarbejde, som selskabet indgik med en række andre asiatiske rederier mandag på den vigtige rute mellem Asien og Europa.
Fem asiatiske rederier inklusive Hanjin og Evergreen Line aftalte mandag at drive 12 ugentlige services til Europa fra andet kvartal, hvilket følger to andre partnerskaber indgået blandt rivaler tidligere på måneden, efter at overkapacitet har presset raterne ned på et uholdbart niveau. Dermed lægger partnerskaberne op til tæt kamp med Maersk Lines "Daily Maersk"-koncept.
Oven på et kraftigt fald i fragtraterne i 2011 satte Mærsk Line foden ned og lancerede Daily Maersk samt meldte ud, at man ikke havde tænkt sig at lægge kapacitet op eller købe mindre aktører. Branchen skulle konsolidere sig og mindre spillere forlade kampen om den vigtige rute.
Det er gået hurtigere end de fleste havde ventet. Først gik verdens nummer to og tre, MSC og CMA CGM, sammen i en alliance og efterfølgende gik seks mellemstore rederier sammen i alliancen "G6". Førstnævnte sidder på 21,7 pct. af verdensmarkedet med sidstnævnte sidder på 17,6 pct. ifølge den seneste opgørelse fra Alphaliner. Mærsk sidder på 16 pct.
Mens det bliver set som positivt at konsolideringen fjerner antallet af aktører og vil give bedre prisdisciplin er der forsat røster, der advarer mod skærpet konkurrence og dermed øget ratepres.
#
TABEL: De største rederier og deres alliancer.
Procent af global flåde Teu
==============================================================
A.P. Møller - Mærsk 16,0 2.535.536
--------------------------------------------------------------
MSC 13,2 2.103.501
CMA CGM 8,5 1.344.395
Samlet 21,7
--------------------------------------------------------------
G6:
Hapag-Lloyd 4,0 643.667
APL 3,9 627.444
Mitsui OSK 2,7 434.337
OOCL 2,6 406.118
Nippon Yusen 2,5 399.924
Hyuandai Merchant Marine 1,9 296.367
Samlet 17,6
--------------------------------------------------------------
CKYH - the Green Alliance
COSCO 4,1 646.759
Evergreen 3,8 609.415
Hanjin 3,0 472.691
Yang Ming 2,2 342.093
K-Line 2,1 337.007
Samlet: 15,2
--------------------------------------------------------------
Største spillere uden for alliance:
CSCL 3,4 537.647
==============================================================
Tal fra Alphaliner 27/12-2011
Samlet flåde: 15.894.216 teu / 5991 skibe
==============================================================
#
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om A.P. Møller-Mærsk B



