Det danske aktiemarked faldt i 2011 med 16 pct., men trods usikkerhedsmomenter i form af den fortsatte eurokrise og det amerikanske præsidentvalg, venter aktieeksperterne et godt år i 2012.
Det skriver Berlingske Business.
Morten Kongshaug, som er aktiestrateg i Danske Bank, spår især et godt år for sektorer som industri, transport og olie. Kongshaug venter især et godt år for Mærsk ved udsigten til stigende fragtrater i andet halvår og ser samtidig positivt på aktiemarkedet som helhed.
- Bekymringerne for euroen fortsætter i 2012, men vi tror, at aktiemarkedet vil rette fokus mod andre ting. USA er i relativt god form, og Kina ser ud til at genaccelerere væksten, hvilket efter vores vurdering vil betyde, at eurokrisen vil komme lidt på afstand. Derfor tror vi, at C20-indekset stiger i hvert fald 15 pct. i 2012, siger Morgen Kongshaug til Berlingske Business.
Eksperternes forudsigelser for dette år har dog ikke vist sig særligt præcise. Næsten alle havde spået en aktiefremgang på 10 pct. eller mere i 2011.
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder