Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finansrådet beroliger: Nu er lønnen på din konto

30-12-11 kl. 30/12 2011 10:46

Mange danskere fik sig en grim overraskelse, da de loggede på deres netbank fredag morgen. Løn og overførselsindkomster var nemlig for nogle bankkunder ikke gået ind, og det skyldtes en fejl fra bankernes side. Fejlen er dog rettet fredag middag, og alle burde have fået deres penge.

Det oplyser underdirektør i Finansrådet, Klaus Jensen, til Ritzau Finans.

- Den sidste bankdag i året, fredag, og den første bankdag i året, som er på mandag, er traditionelt set to store udbetalingsdage for bankerne. Man har simpelthen undervurderet, hvor mange penge, der skulle til i den afvikling, som skulle køre natten til fredag. Derfor er den ikke sket rettidigt, forklarer Klaus Jensen.

Finansrådet har ikke noget bud på, hvorfor bankerne regnede forkert, men Klaus Jensen oplyser, at det er sket før, dog sjældent.

- Det betyder, at pengene ikke har stået på kundernes konti fra morgenstunden, men det er blevet ordnet, så de står der nu, forsikrer underdirektøren.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar