Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Bogslut og nye spændinger

30-12-11 kl. 30/12 2011 13:38

Det er slut med valutamarkedet for i år. Det synes at være handlernes indstilling - som allerede satte ind for en uge siden, og som siden kun er blevet afbrudt en enkelt gang onsdag, da de globale valutaer blev sendt i hver sin uforudsete retning af en stor kommerciel ordre i pund.

Siden har handlerne slikket deres sår, og fredag lader de marked være marked, hvilket resulterer i tilfældige kursforskydninger på tværs af de store valutakryds.

Handlerne kan i stedet se frem til en ganske voldsom start på 2012. Årets første uge vil byde på nogle af de tungeste økonomiske nøgletal fra USA hvor såvel ISM som arbejdsmarkedsrapporten fra december vil lægge grundlaget for handlen. Senere på måneden skal endda meget store statsgælds-beløb refinansieres i de gældsplagede lande, hvor især Italien står i første række.

Samtidig har de seneste dages mere eller mindre tilfældige kursudsving mellem de globale valutaer medført kritiske niveauer - som euro/dollar under 1,30 og euro/yen lige omkring 100 - som begge er vigtige punkter set med tekniske briller.

Fredag eftermiddag koster euro 1,2960 dollar, dollar koster 0,9385 schweizerfranc og 77,35 yen.

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar