Ændring af resultatforventninger for 2010/11 til niveauet DKK 70 mio. efter skat
01-02-11 kl. 1/2 2011 07:50 | TK Development 9,40 (0,00%)
samt forventning om resultat for 2011/12 i niveauet DKK 100 mio. efter skat
Aalborg, Danmark, 2011-02-01 08:50 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Ændring af resultatforventninger for 2010/11 til niveauet DKK 70 mio. efter skat
samt forventning om resultat for 2011/12 i niveauet DKK 100 mio. efter skat
Resume:
-- Som følge af en periodeforskydning ændrer TK Development forventningerne
til resultatet i 2010/11 til niveauet DKK 70 mio. efter skat mod tidligere
niveauet DKK 100 mio.
-- I 2011/12 forventer koncernen at realisere et resultat i niveauet DKK 100
mio. efter skat.
-- Koncernens projektportefølje understøtter forventning om et andet og højere
indtjeningsniveau de efterfølgende år.
2010/11: Periodeforskydning bag ændret resultatforventning til niveauet DKK 70
mio. efter skat
Som følge af at igangværende forhandlinger om salg af færdigopførte projekter
ikke når at blive afsluttet i regnskabsåret 2010/11, ændrer TK Development
forventningerne til årets resultat. Koncernen forventer nu at realisere et
resultat i niveauet DKK 70 mio. efter skat i 2010/11 mod tidligere i niveauet
DKK 100 mio.
2011/12: Koncernen forventer resultat i niveauet DKK 100 mio. efter skat
TK Development forventer at realisere et resultat efter skat i niveauet DKK 100
mio. i 2011/12.
I en periode har ændrede prisniveauer betydet at avancen på igangsatte
projekter har været under pres. Koncernen har i denne periode fokuseret på
færdiggørelse af centre og været tilbageholdende med at sætte nye projekter i
gang. Disse to forhold indvirker på koncernens forventninger til 2011/12.
Forventningerne til 2011/12 baserer sig på koncernens eksisterende projekter
samt en forventning om at de salgsforhandlinger der relaterer sig til
periodeforskydningen, afsluttes i 2011/12.
Projektportefølje understøtter forventning om et andet og højere
indtjeningsniveau de efterfølgende år
TK Development står i dag med en stærk projektportefølje der understøtter en
forventning om et højere indtjeningsniveau de efterfølgende år.
Siden begyndelsen af 2010 har markedsforholdene bevæget sig i positiv retning.
På investorsiden er markederne præget af en forsigtig optimisme og øget
investeringslyst, og prisniveauerne har i dag fundet et nyt leje der
underbygger at der fremadrettet er god rentabilitet i udvikling af fast
ejendom.
En væsentlig del af projektporteføljen der skal bidrage til koncernens
indtjening de efterfølgende år, er oparbejdet efter at prisniveauerne har
fundet et nyt leje. Det er på dette grundlag at koncernen forventer at nå et
andet og højere indtjeningsniveau de efterfølgende år.
Kontaktdetaljer:
TK Development A/S
Adm. direktør Frede Clausen
Tel. +45 8896 1010
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om TK Development
Nr_2_2011_Resultatforventninger.pdf 



