Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet.
SAS fik en økonomisk skuffende start på det næste regnskabsår. Refokusering og ny spareplan lyder konstruktivt, men er reelt et råb om forandring, økonomisk nødhjælp og giver fortsat en umulig og turbulent investeringscase
· SAS præsenterede et underskud før skat på 2,6 mia. i første kvartal af det nye regnskabsår.
· Det var nok en væsentlig forbedring i forhold til sidste år, men det er en ringe trøst at fremhæve en forbedring i forhold til der, hvor udviklingen var næsten værst
· SAS nævnte i rapporten, at den likviditetsmæssige ramme på 3 mia., som den danske og svenske stat skulle "stille til rådighed", er udnyttet. Dermed er den likviditetsmæssige livline og det finansielle nødberedskab opbrugt i tillæg til de nye egenkapitalpenge og konvertering af gæld, som SAS foretog i 2020. Havde det være en TV-quiz med 4 svarmuligheder ville både "50/50" og livlinen var opbrugt
· SAS vil refokusere sin langdistanceflyvning og udvide den spareplan, som allerede er i gang.
· SAS vil udstede nye aktier. Det er naturligt i den forstand, at det finansielle beredskab inklusive nødlinjer er opbrugt.
· Indeværende år vil formentlig slutte med et større underskud.
· Når situationen her og nu likviditetsmæssigt ikke er stærkt alarmerende, skyldes det, at kunderne køber billetter nu, som de bruger senere i løbet af sommersæsonen. Det er godt for cash flow.
· SAS er presset fra alle fronter. De har for få fly i luften. De har for lav belægningsgrad. Det er svært at videresende de høje brændstofpriser til kunderne på grund af konkurrencen. Som om det ikke var nok: Forude venter lavere rejseaktivitet fra det erhvervsliv, som SAS tjener sine penge på ved at sælge flexible billetter til højre priser. Erhvervslivet vil efter Covid-19 rejse mindre på grund af tid og økonomi. Lidt længere ude, men allerede meget nærværende er miljøovervejelser. Virksomhedernes CO2 belastning vil direkte fremgå af regnskaberne og være et tydeligt pejlemærke fremover.
· SAS havde i 2019 en strejke, hvor de blev tvunget til at indgå en pilotaftale, som de ikke havde råd til. Ikke kun kostede den mere end 11 % i lønstigning over 3 år, men den fik (naturligvis) de øvrige faggrupper i SAS til at forvente, at det blev deres tur næste gang til at lyde godt af den generøse ledelse. SAS gjorde regning uden vært.
· Statsligt engagement er en styrke og meget stor svaghed. Hver gang SAS mangler penge kigger ledelse og medarbejdere ikke mindst på den danske finansminister for at bede om endnu en økonomisk håndsrækning. Det er på samme tidspunkt en styrke og en svaghed. Svagheden består i, at SAS som skolebarnet aldrig bliver dygtig til at lære pensum, hvis det er storebroderen eller forældrene, som laver lektierne
Den investeringsmæssige fremtid er meget uvis
SAS har opbrugt sin finansielle livliner. De skal have opjusteret deres spareplaner. De skal blive enige med faggrupperne, som formentlig endnu engang vil kigge over på finansministeren for at få den økonomiske håndsrækning, som kortvarigt sikrer genoplivning, men som ikke for alvor ændrer ved den økonomiske præmis. SAS er den flyvende humlebi, som flyver på trods. Investorerne har fået stillet i udsigt at de skal købe flere aktier, men kender ikke vilkår og tidshorisont. Det svarer til at sende risikopræmien på flyvetur uden at vide hvornår den ender. Det bliver til den tid mere af den udvanding, som der har været alt for meget af alt for længe. Listen af ubekendte er så lang, at selv den skarpeste matematiker vil have svært ved at løse den ligning, som mest af alt er en ulighed. SAS forbliver en umulig, risikofyldt og turbulent investeringscase: "You can fly SAS, but should you buy SAS"?
SAS fik en økonomisk skuffende start på det næste regnskabsår. Refokusering og ny spareplan lyder konstruktivt, men er reelt et råb om forandring, økonomisk nødhjælp og giver fortsat en umulig og turbulent investeringscase
· SAS præsenterede et underskud før skat på 2,6 mia. i første kvartal af det nye regnskabsår.
· Det var nok en væsentlig forbedring i forhold til sidste år, men det er en ringe trøst at fremhæve en forbedring i forhold til der, hvor udviklingen var næsten værst
· SAS nævnte i rapporten, at den likviditetsmæssige ramme på 3 mia., som den danske og svenske stat skulle "stille til rådighed", er udnyttet. Dermed er den likviditetsmæssige livline og det finansielle nødberedskab opbrugt i tillæg til de nye egenkapitalpenge og konvertering af gæld, som SAS foretog i 2020. Havde det være en TV-quiz med 4 svarmuligheder ville både "50/50" og livlinen var opbrugt
· SAS vil refokusere sin langdistanceflyvning og udvide den spareplan, som allerede er i gang.
· SAS vil udstede nye aktier. Det er naturligt i den forstand, at det finansielle beredskab inklusive nødlinjer er opbrugt.
· Indeværende år vil formentlig slutte med et større underskud.
· Når situationen her og nu likviditetsmæssigt ikke er stærkt alarmerende, skyldes det, at kunderne køber billetter nu, som de bruger senere i løbet af sommersæsonen. Det er godt for cash flow.
· SAS er presset fra alle fronter. De har for få fly i luften. De har for lav belægningsgrad. Det er svært at videresende de høje brændstofpriser til kunderne på grund af konkurrencen. Som om det ikke var nok: Forude venter lavere rejseaktivitet fra det erhvervsliv, som SAS tjener sine penge på ved at sælge flexible billetter til højre priser. Erhvervslivet vil efter Covid-19 rejse mindre på grund af tid og økonomi. Lidt længere ude, men allerede meget nærværende er miljøovervejelser. Virksomhedernes CO2 belastning vil direkte fremgå af regnskaberne og være et tydeligt pejlemærke fremover.
· SAS havde i 2019 en strejke, hvor de blev tvunget til at indgå en pilotaftale, som de ikke havde råd til. Ikke kun kostede den mere end 11 % i lønstigning over 3 år, men den fik (naturligvis) de øvrige faggrupper i SAS til at forvente, at det blev deres tur næste gang til at lyde godt af den generøse ledelse. SAS gjorde regning uden vært.
· Statsligt engagement er en styrke og meget stor svaghed. Hver gang SAS mangler penge kigger ledelse og medarbejdere ikke mindst på den danske finansminister for at bede om endnu en økonomisk håndsrækning. Det er på samme tidspunkt en styrke og en svaghed. Svagheden består i, at SAS som skolebarnet aldrig bliver dygtig til at lære pensum, hvis det er storebroderen eller forældrene, som laver lektierne
Den investeringsmæssige fremtid er meget uvis
SAS har opbrugt sin finansielle livliner. De skal have opjusteret deres spareplaner. De skal blive enige med faggrupperne, som formentlig endnu engang vil kigge over på finansministeren for at få den økonomiske håndsrækning, som kortvarigt sikrer genoplivning, men som ikke for alvor ændrer ved den økonomiske præmis. SAS er den flyvende humlebi, som flyver på trods. Investorerne har fået stillet i udsigt at de skal købe flere aktier, men kender ikke vilkår og tidshorisont. Det svarer til at sende risikopræmien på flyvetur uden at vide hvornår den ender. Det bliver til den tid mere af den udvanding, som der har været alt for meget af alt for længe. Listen af ubekendte er så lang, at selv den skarpeste matematiker vil have svært ved at løse den ligning, som mest af alt er en ulighed. SAS forbliver en umulig, risikofyldt og turbulent investeringscase: "You can fly SAS, but should you buy SAS"?
