Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier:Store aktiefald er anledning til porteføljerefleksion


101369 ProInvestorNEWS 24/2 2022 13:53
1
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet.

Rusland er gået over stregen med Ukraine. Det giver større kursfald, stigende usikkerhed og nervøsitet. Her er lidt perspektiv på udviklingen og forhåbentlig lidt information, som kan hjælpe mig at foretage de rigtige investeringsbeslutninger



Rygmarvsreaktion:

· Olie stiger op imod 10 % - markant reaktion som kun sker undtagelsesvist

· USD stiger lidt over 1 % - Større reaktion men ikke "ekstrem" udvikling

· Globale renter dykker = Forventeligt





Meget store aktiefald

· Aktier falder på indeksniveau 2,5-5 %. Enkelte aktier væsentlig mere; andre mindre

· Generel risikoreduktion - UD AF AKTIER - er temaet

· Danske life science aktier som eksempelvis Novo Nordisk falder 2 %. Udvalgte selskaber har defensive egenskaber

· Ørsted stiger 2 %. "Energiperspektivet"



Få aktielyspunkter i olie/tankskibsaktier

Eneste aktier som stiger er olieaktier og tankskibsaktier. Rationalet bag ved sidstnævnte er, at tankraterne får en højere risikopræmie og også at der formentlig arbejdes på at få Iran med i en atomaftale, som skal sikre deres tilbagevenden til oliemarkedet og give den forsyningssikkerhed, som kan dæmpe prisudviklingen. Den olie skal, i givet fald, transporteres på store tankskibe og det kan forrykke balancen mellem udbud/efterspørgsel på tanksskibsmarkedet og give stigende rater.



Geopolitikken slår hårdt, kortvarigt

Geopolitikken er den uventede og uvelkomne distraherende investeringsvariable, som på kort sigt laver ekstrem ballade, men som ikke på længere sigt kan styre og bestemme udviklingen. Kombinationen af kort tid og en stor effekt, gør et meget stort indtryk i dag. Det er derfor markedsudviklingen er så markant





Federal Reserve: Glem alt om 50 basis punkter ved marts mødet
Det seneste uger har investorerne været tiltagende nervøse for at den amerikanske centralbank, Federal Reserve måske kunne beslutte at starte sin "rentecyklus" med 50 basispunkter ved det kommende møde i marts. Den risiko ser nu ud til at være helt væk - efter min mening. For det første vil FED, i givet fald, skubbe til risikofornemmelsen, hvilket de ikke ønsker. For det andet er de ekstreme olieprisstigninger en skat på forbrug, som trækker købekraft ud af forbrugerne, og langsigtet reducerer behovet for rentestigninger.



Inspiration

· Er du nervøs for udviklingen er det helt forståeligt

· Forsøg så godt som muligt, at holde følelser og investeringsstrategi adskilt

· Har kursfald gjort, at dine aktier fylder mindre i din portefølje end den investor du er, skal du supplere op på fald

· Er der aktier, som du længe har haft et godt investeringsøje til, som falder kursmæssigt ud af sengen, giver kursfald måske den købsmulighed, som du har ventet på



TRÅDOVERSIGT