Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Markerer olieprisfald et investeringsmæssigt regimeskifte?


104313 ProInvestorNEWS 6/7 2022 07:06
8
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

De fleste råvarer har givet sig en del. Før investorerne tør tro på, at inflationstoppen kortsigtet er passeret, kræver det dog, at energipriserne også, på trods af et stramt udbud, har toppet. Måske er olien ved at vise recessionspåvirkning og det kan være gode nyheder, trods alt for investorerne.


Den inflation, som har været fraværende siden finanskrisen, og som har martret investorerne i 2022 kan måske nu være på vej til at have toppet.

Inflationen har ikke mindst været drevet af ekstreme stigninger i råvarer og i energipriserne.

En meget stor del af råvarerne har givet sig prismæssigt nedad de seneste uger. Vi mangler reelt kun olie og gas for at kunne sige, at vi ud fra et råvareinput har set toppen.

Det har dog knebet gevaldigt med at få energien ned. Naturgaspriserne gav sig en overgang, men de seneste dage er de priser igen steget i Europa.

I går faldt oliepriserne; en overgang med 10 %. Det skyldes frygt for, at en recession vil trække så meget købekraft ud af forbrugerne, at der, på trods af et stramt udbud, vil være en så stor recessionsmæssig efterspørgselspåvirkning, at et overudbud er realistisk.

For at oliepriserne skal give sig tilstrækkelig meget, kræver det en større negativ efterspørgselspåvirkning. En ting er faldende oliepriser. Noget andet er den recession, som skal hjælpe med til at bringe priserne derhen. Hvis vækstafmatningen bliver for markant, vil det i en overgangsperiode gå ud over aktierne, fordi indtjeningsforventningerne i de cykliske aktier, formentlig skal nedjusteres en del ned.

I givet fald, vil lavere oliepriser kunne mærkes i olieaktier, som netop har været begunstiget af de høje priser. Det er her investorpositioneringen er størst, stærkest og aktierne er sårbare overfor prisændringer.

Til gengæld vil andre aktier kunne drage nytte af de faldende oliepriser. Både direkte og indirekte. Lavere oliepriser vil tage toppen af inflationen og være gode nyder for aktier indenfor konsumentvarer og cyklisk forbrug, som i 2022 har haft en meget stor nedtur. Både fordi stigende inflation spiser af forbrugernes disponible købekraft og fordi den høje inflation driver renterne op, og får ejendomspriserne til at skælve

Lavere inflation godt nyt for vækst- og danske aktier

Lavere inflation kan være godt nyt for vækstaktier, men også de danske aktier. Vækstaktierne er rentefølsomme på grund af at en betydelig del af indtjeningen ligger i fremtiden. De danske aktier, med deres verdensklassekompetencer indenfor deres nicher, er generelt meget højt prissatte og dermed rentefølsomme.

Hvis inflationen kan være på vej til at toppe, vil det have en effekt på centralbankerne og på hvor rentetoppen i dels markedsrenterne men også ECB/FEDs pengepolitiske styrede renter. Det vigtigste, for investorerne, er markedsrenterne og deres bevægelse

Figur 1: Udviklingen i olie, Brent crude

Figur 2: Udviklingen i 10 årige amerikanske renter

Kilde: Investing.com




7/7 2022 08:06 Helge Larsen/PI-redaktør 4104324



Olien er teknisk brudt ned gennem bunden i de seneste tre måneders tradingrange mellem 100-120 dollar. Umiddelbart ser frygten for recession og evt. nedlukninger i Shanghai ud til veje tungere end den aktuelle stramme udbud/efterspørgselssituation henover sommeren.

https://twitter.com/HelgeLarsen2/status/1544914218507538433



7/7 2022 08:51 Helge Larsen/PI-redaktør 5104327



I de kommende måneder vil Vestens sanktioner mod russisk olie for alvor slå igennem. Kontrakterne er ikke fornyet af oliehandlerne.

Samtidigt har Rusland store logistik- og transportproblemer i forbindelse med leverancer til Kina og Indien.

Det betyder alt andet lige, at olieprisen vil vedblive i et forholdsvist højt niveau uagtet recession eller nedlukninger i Kina.

En eventuel våbenhvile eller fred i Ukraine vil umiddelbart medføre et stort fald fald i olieprisen fra de nuværende niveauer.



8/7 2022 09:26 Helge Larsen/PI-redaktør 1104354



Det ser ud til, at olien fortsat vil bevæge sig i tradingrange mellem $100 og 120 efter at bunden er testet flere gange.

Umiddelbart forude venter stor efterspørgsel fra forbrugerne i USA pga af ferierejser i bil og fly.

De olierelaterede aktier bør alt andet lige få et solidt rebound, når investorerne forstår/accepterer/føler sig trygge ved, at prislejet er fra $100-120 pga balancen mellem udbud og efterspørgsel i det fysiske marked.




8/7 2022 13:07 B.Andersen 1104358



Hamstrer oljeaksjer - Warren Buffett øker sin posisjon i oljeselskapet Occidental Petroleum

https://finansavisen.no/nyheter/bors/2022/07/08/7896684/berkshire-hathaway-hamstrer-oljeaksjer?internal_source=sistenytt



7/7 2022 12:28 Svinnius 4104335



Papir og fysisk handel, der er noget der ikke stemmer overens. For mig at se, er der ikke noget der indikere lav oliepris på mellemlang sigt, kun et skræmt papirmarked. Har været et velkommen opsamlingspunkt til min dividende del af porteføljen



7/7 2022 12:56 Helge Larsen/PI-redaktør 1104336



Jeg er helt enig Svinnius.

Fald i olieprisen pga spekulativ positionering bekymrer mig ikke.

Olieprisen vil efterfølgende igen vil søge mod topniveauet pga de stramme vilkår der er i fysisk handel.

Disclaimer: Jeg er long Equinor, Aker og Vår samt diverse norsk olieservice og seismik.




8/7 2022 08:46 4104352



Vi glemmer ikke foreløbigt, at olie futures i 2020 havde en negative handelsværdi. Det var der ikke mange der havde forudset, grundet fyldte olielagre - altså en kobling mellem nuværende realiteter samt spekulative fremtidspriser.

Negative renter, havde mange heller ikke set udfoldet i praksis.

Markedet er forunderligt og uforudsigeligt.

Hvad bliver næste abnormale prissætning i en verdensøkonomi der i større og større grad interagerer, selvom man tilbage i start 90'erne tænkte, at nu kan internationaliseringen da næsten ikke blive større

:−)



TRÅDOVERSIGT