18/8 2022 18:24 Aktieinvestoren 6
105399 Spørgsmålet er om vi kan komme tilbage til den aktiekurs vi havde sidste år.....?
Især deres Karman-projekt ser rigtig godt ud..
19/8 2022 12:25 Aktieinvestoren 5105420 Den danske Nej Tak-ordning har vist sig velfungerende, og ja Tak-ordning risikerer at være i strid med EU-retten. Lad os holde os til det, vi ved er lovligt i stedet for at erstatte det med noget, der risikerer at blive erklæret ulovligt, skriver Bent Ole Gram Mortensen.
Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Efter et par ugers eller mere fravær kan en postkasse godt se lidt fyldt ud. Dog ikke for alle. Vi har i Danmark siden 1990 haft en Nej Tak-ordning, der gør det muligt for os at takke nej til tilbudsaviser medvidere.
Nu er ordningen forhandlet med Forbrugerombudsmanden med tilhørende retningslinjer. Man kan vælge mellem Reklamer Nej Tak eller Reklamer og gratis aviser Nej Tak. Cirka halvdelen af alle danskere er tilmeldt Nej Tak-ordningen.
Nej Tak-ordningerne omfatter adresseløse forsendelser. Den suppleres af Robinson-ordningen for adresserede reklamer medvidere og virksomhedernes mulighed for reklamebeskyttelse. De tre ordninger forudsætter, at forbrugeren træffer et aktivt valg for at undgå reklamer. Således er der sket en vis ligestilling af adresserede og uadresserede fysiske reklamer.
Men hvorfor i det hele taget have en nej tak-ordning, en Robinson-ordning og reklamebeskyttelse? Hvorfor ikke bare helt forbyde omdelte reklamer med og uden adresse?
Fald i uønskede omdelte tilbudsaviser
Reklamer er nødvendige i en markedsøkonomi, hvor erhvervsvirksomheder konkurrerer om forbrugernes gunst med lavere forbrugerpriser til følge. Her er især de informative reklamer vigtige - blandt andet de adresseløse tilbudsaviser, hvor en vare og dens pris afbilledes - ofte som et ugens tilbud.
Digitale reklamer har sammen med en velfungerende Nej Tak-ordning allerede har fjernet en betydelig del af uønskede omdelte tilbudsaviser
Bent Ole Gram Mortensen , professor, Syddansk Universitet
Det er sådan, forbrugerne kan shoppe rundt efter den bedste pris til glæde for de fleste og især dem med mindst luft i budgettet. Faktisk er den slags tilbudsaviser så vigtige for konkurrencen, at der har været lavet konkurrencebegrænsende aftaler herom, jævnføre Botex-sagen fra juli 2022.
Konkurrencerådet mener, at de trykte reklamer stadig spiller en afgørende rolle for mange virksomheders markedsføring- Det fremgår af afgørelsens punkt 314.
Men kan vi så ikke lægge Nej Tak-ordningen om til en Ja Tak-ordning - et aktiv tilvalg af omdelte reklamer?
Forslag herom kommer jævnligt fra ngo'er og fra politikere. Forslaget får sjældent lov til at stå uimodsagt.
Der er givet en række personer, der af den ene eller anden grund ikke har fået taget stilling til tilbudsaviser medvidere. Ingen har interesse i reklamer, der ikke bliver læst. For modtageren, forbrugeren, kan det være et irritationsmoment. For afsenderen er det en forgæves omkostning. Det er derfor yderst fornuftigt at overveje, hvordan de ulæste og uønskede reklamer kan undgås eller i det mindste reduceret i antal.
Hvor mange, der stadig uønsket modtager tilbudsaviser, er dog uvist, for hovedparten af de uønskede reklamer er måske allerede sorteret fra.
Af Faktarapport fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder (2022) kan det læses, at der fra 2010 til 2021 skete et fald i omdelte tilbudsaviser på 59 procent fra næsten 3 milliarder årligt til godt 1,2 milliarder. Digitale reklamer har sammen med en velfungerende Nej Tak-ordning allerede har fjernet en betydelig del af uønskede omdelte tilbudsaviser.
Ja Tak-ordning er næppe lovlig
Indenfor EU's indre marked skulle butikker medvidere gerne have mulighed for at konkurrerer via reklamer, hvad enten det er butikken på den anden side af grænsen, der vil omdele en tilbudsavis, eller en udenlandskkæde, der vil etablere sig i Danmark.
Dér går det ikke, at vi laver regler, der gør det svært at trænge ind på det danske marked
Bent Ole Gram Mortensen , professor, Syddansk Universitet
Det er svært at tiltrække nye kunder, hvis man begrænses al for meget i at gøre opmærksom på sin eksistens. Og her synes de omdelt reklamer stadig at have en væsentlig rolle at spille sammenlignet med andre reklameformer.
En rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhæver væsentligheden af tilbud i butikkerne for at tiltrække kunder. Her viser tilbudsaviser sig erfaringsmæssigt at være væsentlige for at formidle disse tilbud.
Dér går det ikke, at vi laver regler, der gør det svært at trænge ind på det danske marked. EU-reglerne er til ikke blot for at hindre diskrimination på grund af nationalitet men også for at øge konkurrencepresset til gavn for forbrugerne.
Allerede i 2012 undersøgte den danske regering muligheden for at indføre en Ja Tak-ordning. Svaret fra EU-Kommissionen var, at en Ja Tak-ordning ville være i strid med EU-retten, da den vil begrænse udenlandske virksomheder i at reklamere over for danske forbrugere.
Det har næppe ændret sig og flugter med Konkurrencerådets afgørelse i ovennævnte Botex-sag. Senere hollandske forsøg er sket uden prøvelse af EU-retten.
Summa summarum, det er næppe lovligt med en med en Ja Tak-ordning. Til gengæld kan vi glæde os over, at den danske Nej Tak-ordning tilsyneladende har virket. Mængden af omdelte reklamer er faldet. Og siden forespørgslen til EU-Kommissionen i 2012 har Danmark forbedret ordningen med en elektronisk formular og en fleksibel Nej Tak+-ordning.
Lad os holde os til det, vi ved er lovligt, og der har vist sig at virke, i stedet for at erstatte det med noget, der risikerer at blive erklæret ulovligt. Det perfekte er nogle gange det godes værste fjende.
https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/professor-ja-tak-ordning-til-tilbudsaviser-er-naeppe-lovlig?fbclid=IwAR3yhJ2ZbihetVAu_aPNSJ4pKr1hxdX-byI5_ajTxpA1PtW7dRdt2T5yCUI
Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Efter et par ugers eller mere fravær kan en postkasse godt se lidt fyldt ud. Dog ikke for alle. Vi har i Danmark siden 1990 haft en Nej Tak-ordning, der gør det muligt for os at takke nej til tilbudsaviser medvidere.
Nu er ordningen forhandlet med Forbrugerombudsmanden med tilhørende retningslinjer. Man kan vælge mellem Reklamer Nej Tak eller Reklamer og gratis aviser Nej Tak. Cirka halvdelen af alle danskere er tilmeldt Nej Tak-ordningen.
Nej Tak-ordningerne omfatter adresseløse forsendelser. Den suppleres af Robinson-ordningen for adresserede reklamer medvidere og virksomhedernes mulighed for reklamebeskyttelse. De tre ordninger forudsætter, at forbrugeren træffer et aktivt valg for at undgå reklamer. Således er der sket en vis ligestilling af adresserede og uadresserede fysiske reklamer.
Men hvorfor i det hele taget have en nej tak-ordning, en Robinson-ordning og reklamebeskyttelse? Hvorfor ikke bare helt forbyde omdelte reklamer med og uden adresse?
Fald i uønskede omdelte tilbudsaviser
Reklamer er nødvendige i en markedsøkonomi, hvor erhvervsvirksomheder konkurrerer om forbrugernes gunst med lavere forbrugerpriser til følge. Her er især de informative reklamer vigtige - blandt andet de adresseløse tilbudsaviser, hvor en vare og dens pris afbilledes - ofte som et ugens tilbud.
Digitale reklamer har sammen med en velfungerende Nej Tak-ordning allerede har fjernet en betydelig del af uønskede omdelte tilbudsaviser
Bent Ole Gram Mortensen , professor, Syddansk Universitet
Det er sådan, forbrugerne kan shoppe rundt efter den bedste pris til glæde for de fleste og især dem med mindst luft i budgettet. Faktisk er den slags tilbudsaviser så vigtige for konkurrencen, at der har været lavet konkurrencebegrænsende aftaler herom, jævnføre Botex-sagen fra juli 2022.
Konkurrencerådet mener, at de trykte reklamer stadig spiller en afgørende rolle for mange virksomheders markedsføring- Det fremgår af afgørelsens punkt 314.
Men kan vi så ikke lægge Nej Tak-ordningen om til en Ja Tak-ordning - et aktiv tilvalg af omdelte reklamer?
Forslag herom kommer jævnligt fra ngo'er og fra politikere. Forslaget får sjældent lov til at stå uimodsagt.
Der er givet en række personer, der af den ene eller anden grund ikke har fået taget stilling til tilbudsaviser medvidere. Ingen har interesse i reklamer, der ikke bliver læst. For modtageren, forbrugeren, kan det være et irritationsmoment. For afsenderen er det en forgæves omkostning. Det er derfor yderst fornuftigt at overveje, hvordan de ulæste og uønskede reklamer kan undgås eller i det mindste reduceret i antal.
Hvor mange, der stadig uønsket modtager tilbudsaviser, er dog uvist, for hovedparten af de uønskede reklamer er måske allerede sorteret fra.
Af Faktarapport fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder (2022) kan det læses, at der fra 2010 til 2021 skete et fald i omdelte tilbudsaviser på 59 procent fra næsten 3 milliarder årligt til godt 1,2 milliarder. Digitale reklamer har sammen med en velfungerende Nej Tak-ordning allerede har fjernet en betydelig del af uønskede omdelte tilbudsaviser.
Ja Tak-ordning er næppe lovlig
Indenfor EU's indre marked skulle butikker medvidere gerne have mulighed for at konkurrerer via reklamer, hvad enten det er butikken på den anden side af grænsen, der vil omdele en tilbudsavis, eller en udenlandskkæde, der vil etablere sig i Danmark.
Dér går det ikke, at vi laver regler, der gør det svært at trænge ind på det danske marked
Bent Ole Gram Mortensen , professor, Syddansk Universitet
Det er svært at tiltrække nye kunder, hvis man begrænses al for meget i at gøre opmærksom på sin eksistens. Og her synes de omdelt reklamer stadig at have en væsentlig rolle at spille sammenlignet med andre reklameformer.
En rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhæver væsentligheden af tilbud i butikkerne for at tiltrække kunder. Her viser tilbudsaviser sig erfaringsmæssigt at være væsentlige for at formidle disse tilbud.
Dér går det ikke, at vi laver regler, der gør det svært at trænge ind på det danske marked. EU-reglerne er til ikke blot for at hindre diskrimination på grund af nationalitet men også for at øge konkurrencepresset til gavn for forbrugerne.
Allerede i 2012 undersøgte den danske regering muligheden for at indføre en Ja Tak-ordning. Svaret fra EU-Kommissionen var, at en Ja Tak-ordning ville være i strid med EU-retten, da den vil begrænse udenlandske virksomheder i at reklamere over for danske forbrugere.
Det har næppe ændret sig og flugter med Konkurrencerådets afgørelse i ovennævnte Botex-sag. Senere hollandske forsøg er sket uden prøvelse af EU-retten.
Summa summarum, det er næppe lovligt med en med en Ja Tak-ordning. Til gengæld kan vi glæde os over, at den danske Nej Tak-ordning tilsyneladende har virket. Mængden af omdelte reklamer er faldet. Og siden forespørgslen til EU-Kommissionen i 2012 har Danmark forbedret ordningen med en elektronisk formular og en fleksibel Nej Tak+-ordning.
Lad os holde os til det, vi ved er lovligt, og der har vist sig at virke, i stedet for at erstatte det med noget, der risikerer at blive erklæret ulovligt. Det perfekte er nogle gange det godes værste fjende.
https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/professor-ja-tak-ordning-til-tilbudsaviser-er-naeppe-lovlig?fbclid=IwAR3yhJ2ZbihetVAu_aPNSJ4pKr1hxdX-byI5_ajTxpA1PtW7dRdt2T5yCUI
Deet er vel ganske positivt, at der ikke kan gennemføres JATAK ordning for North MEdia aktien?
de har jo allerede nej-tak modellen.
de har jo allerede nej-tak modellen.
19/8 2022 12:28 Prof-Inv-DK 4105422 Det overraskende her er vel, at det slet slet ikke er gået op for aktiemarkedet, at North Medias aller største trussel er helt ude af billedet nu.
Dette alene burde jo få aktien til at flyve 20% op.
Men det er jo helt vildt det cash som de genererer.
Hele investeringen er jo betalt hjem efter 2-3 år.
Det er en kort pay back tid på en investering og dermed fint roi ?
19/8 2022 18:01 Prof-Inv-DK 4105434 https://www.kfst.dk/media/qixdmfuh/20220622-botex-markedsdeling.pdf
"Det er styrelsens vurdering, at trykte reklamer i den periode, sagen vedrører, har været (og fortsat er) en vigtig markedsføringskanal, og at et forbud mod at distribuere husstandsomdelte reklamer i andre Botex-medlemmers område direkte har kunnet påvirke salg i disse områder og har kunnet medføre markedsdelende effekter."
Konkurrencestyrelsen siger altså at FK Distribution er vigtig for den fri konkurrence. Det er jo klar snak.
"Det er styrelsens vurdering, at trykte reklamer i den periode, sagen vedrører, har været (og fortsat er) en vigtig markedsføringskanal, og at et forbud mod at distribuere husstandsomdelte reklamer i andre Botex-medlemmers område direkte har kunnet påvirke salg i disse områder og har kunnet medføre markedsdelende effekter."
Konkurrencestyrelsen siger altså at FK Distribution er vigtig for den fri konkurrence. Det er jo klar snak.
20/8 2022 12:36 Prof-Inv-DK 4105449 Det ser ud til at North Media har øget med 25.000 aktier i Novo Nordisk i løbet af Q2. Samlet udgør Novo nu en position på estimeret 96 mio. kr. Bemærk at Novo er faldet ca. 10 pct. siden 31/7 men ca. uændret siden 30/6
22/8 2022 15:22 Aktieinvestoren 2105492 Er der nogen som kender til Karmans partnere? Se filen - her taler de om svenske partnere? Og spanske partnere? De er ret internationale...
24/8 2022 12:01 Prof-Inv-DK 2105551 Er der nogen der har bemærket at der er lidt nyt fra bolig manager?
25/8 2022 17:15 Prof-Inv-DK 2105612 Så er der video præsentation
https://vimeo.com/741774359/0aab5244b8
Virker link ok?
https://vimeo.com/741774359/0aab5244b8
Virker link ok?
Analyse fra ABG
https://cr.abgsc.com/contentassets/b796c16fd02746998876064345648b3e/pdf/the-last-mile-cash-cow-is-set-to-continue.pdf
https://cr.abgsc.com/contentassets/b796c16fd02746998876064345648b3e/pdf/the-last-mile-cash-cow-is-set-to-continue.pdf
