Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Investorerne håber at Federal Reserve er ved at revidere deres pengepolitik i flere dimensioner. Her er lidt om hvordan FED som institution formentlig tænker og hvordan det kan passe sammen med, men også afvige fra investorernes investerings- og juleønsker:
For blot nogle få uger siden var investorerne ikke så meget i tvivl.
FED havde lige hævet renten endnu en gang med 0,75 %
Forhøjelsen ville blive fulgt op af en tilsvarende stigning i december, som ville bringe FED funds til 4,5 %
Rentetoppen havde flyttet sig over 5 %
Så skete der noget torsdag den 10/11
Her fik investorerne håb om at inflationen har toppet og kan være hurtigere på vej ned, end hvad der var den generelle opfattelse.
Holdningen blev bekræftet i producentpriserne tirsdag den 15/11, som også lå markant under det forventede.
Investorerne var hurtige til at opfatte, at FED allerede indenfor en kortere periode måske ville slå en pengepolitisk kolbøtte ved at signalere en lavere rentetop og færre stigninger.
Inflationsdataene fik aktierne til at stige markant og investorerne til at vejre morgenluft, men er det ikke en meget førtidig og forhastet konklusion, at FED indenfor blot nogle få uger og måneder skulle flyve ned fra taget og forvandle sig fra rentehøg til -due?
Her er pro et contra for at FED ved det kommende møde slår en pengepolitisk kolbøtte
Det taler for højere renteloft og/eller længere periode med højere FED Funds
Centralbanken var meget sen til at få øje på inflationen. Pengepolitikken blev holdt for ekspansiv for længe og effekten af en for lempelig amerikansk og global finanspolitik blev undervurderet.
FED blev fanget på det forkerte ben og har mistet troværdighed. Den vil den generobre.
FED vil være sikre på, at de efter at have begået en fejl ikke begår den samme igen. I den forstand at de slipper foden på bremsen for tidligt.
Nogen vil måske opfatte en for stram pengepolitik som værende med til at drive økonomien i recession, men måske er det lige netop det som skal til, for at inflationen kommer hurtigere ned. Ved at fastholde den meget stramme kurs, vil boligpriser fortsætte ned og de inputfaktorer, som bliver påvirket af en økonomisk afmatning, vil prismæssigt kapitulere. Det taler for at fortsætte med at hæve og holde rente- og stramningssporet i endnu nogle måneder/kvartaler. Både for at sikre kapitulationseffekten, men også for at være sikker på at man har et fuldt overblik over den samlede effekt på vækst- og inflation efter rentestigninger på mere end 400 basispoint på blot få kvartaler.
En måde at vise imødekommenhed uden at ændre standpunkt på, kunne være at sænke stigningstempoet til 50 basispoint, men også at signalere, at der formentlig kommer flere stigninger og at niveauet holdes "indtil videre" og mindst til et stykke ind i foråret.
Jo længere tid der går med højere FED Funds renter, jo mere effekt får og har det på økonomien, men det påvirker formentlig ikke markedsrenterne. Selv om FED hæver yderligere i december og signalerer flere stigninger, højere toppe og længere perioder med høje renter, får det formentlig højest en 1:1 effekt på markedsrenterne. Investorerne ved, at jo mere efterspørgsel der destrueres nu, jo mere vil renterne igen kunne og blive sænket med, når inflationseffekten har fortaget sig og 2 % kan ses forude i forventningerne.
Det taler for at december mødet vil blive kendt som "markedsrentetoppen"
Der hviler allerede nu et større pres på centralbanken for ikke at slå økonomien i stykker.
De næste inflationsdata offentliggøres tirsdag den 13/12. Det er dagen hvor årets sidste FED møde starter. Hvis data bliver tilsvarende gode som november, kan det øge presset på FED.
Selv om FEDs foretrukne inflationsmåler er "kerneinflation"; altså eksklusive fødevarer og energi, kan presset måske få centralbanken til at fokusere på samlede inflation og ikke kun "kernen". Fødevarer og energi svinger kortsigtet mere end andre inflationskomponenter. På det seneste har især oliepriserne været faldende.
En ting er måned til måned udviklingen og noget andet er år-til-år. Det varer ikke længe før alle inflationskomponenter år til år peger på en disinflationær udvikling.
Siden de amerikanske forbrugerpriser den 10/11 er der sket en del. Markedsrenterne er faldet; rentekurven stejlet; aktierne er steget og USD er faldet. Alt sammen peger det på, at investorerne ikke kun håber på en førtidig kalender eller adventsgave, men mest af alt en større julegave i form af en pengepolitisk ændring.
FED selvrisiko gør længere rentetop mest sandsynlig
Hvis FED vælger at give efter for presset og signalere lavere rentetop (end 5 %) og at stigningerne er ved at være overstået, vil investorerne bemærke flere forhold. 1)at det ikke varer længe før FED Funds igen falder; 2)måske vil de betragte det som deres egen "markedssejr"; at FED kan presses og bevæges. Kortsigtet vil det formentlig skabe større glæde og kursstigninger.
Der vil dog formentlig ikke gå særlig længe før man igen vil kunne frygte, at presset på inputfaktorer vil tage fart. Det er meget muligt, at FED vil hæve renten med 0,5 % i december og signalere færre og mindre stigninger. Samtidig vil de være meget påpasselige med at slippe bremsen for hurtigt af frygt for at inflationen ikke er besejret og økonomien som en bil kan køre i grøften.
Højere rente i (lidt) længere tid mest sandsynligt
Finansielle størrelser og forventninger ændrer sig meget hurtigt, men det mest realistiske er, at investorer kortsigtet kan blive skuffede. At FED vil købe sig lidt tid og se på hvad den samlede effekt af rentestigningerne har været over de kommende måneder. FED vil dermed betale en inflationsmæssig selvrisikopræmie, som kan komme til at skuffe utålmodige investorer og i mellemtiden gøre mere ondt på økonomien, privatforbrugerne og efterspørgslen. FED vil ændre politik på et tidspunkt, og det er denne tro/viden, som betyder mest for markedsrenterne. Jo længere tid med højere renter, jo mere invers vil rentekurven formentlig være.
Stort olieprisfald kan påvirke beslutning
Hvad kan få FED på andre tanker: Formentlig et olieprisfald på 15-20 % indenfor kort tid. Dels fordi det vil have en inflationspåvirkning måned/måned og dels fordi det vil sætte gang i en diskussion om et eventuelt prisfald vil skyldes forventninger om en hårdere økonomisk nedgang
Investorerne håber at Federal Reserve er ved at revidere deres pengepolitik i flere dimensioner. Her er lidt om hvordan FED som institution formentlig tænker og hvordan det kan passe sammen med, men også afvige fra investorernes investerings- og juleønsker:
For blot nogle få uger siden var investorerne ikke så meget i tvivl.
FED havde lige hævet renten endnu en gang med 0,75 %
Forhøjelsen ville blive fulgt op af en tilsvarende stigning i december, som ville bringe FED funds til 4,5 %
Rentetoppen havde flyttet sig over 5 %
Så skete der noget torsdag den 10/11
Her fik investorerne håb om at inflationen har toppet og kan være hurtigere på vej ned, end hvad der var den generelle opfattelse.
Holdningen blev bekræftet i producentpriserne tirsdag den 15/11, som også lå markant under det forventede.
Investorerne var hurtige til at opfatte, at FED allerede indenfor en kortere periode måske ville slå en pengepolitisk kolbøtte ved at signalere en lavere rentetop og færre stigninger.
Inflationsdataene fik aktierne til at stige markant og investorerne til at vejre morgenluft, men er det ikke en meget førtidig og forhastet konklusion, at FED indenfor blot nogle få uger og måneder skulle flyve ned fra taget og forvandle sig fra rentehøg til -due?
Her er pro et contra for at FED ved det kommende møde slår en pengepolitisk kolbøtte
Det taler for højere renteloft og/eller længere periode med højere FED Funds
Centralbanken var meget sen til at få øje på inflationen. Pengepolitikken blev holdt for ekspansiv for længe og effekten af en for lempelig amerikansk og global finanspolitik blev undervurderet.
FED blev fanget på det forkerte ben og har mistet troværdighed. Den vil den generobre.
FED vil være sikre på, at de efter at have begået en fejl ikke begår den samme igen. I den forstand at de slipper foden på bremsen for tidligt.
Nogen vil måske opfatte en for stram pengepolitik som værende med til at drive økonomien i recession, men måske er det lige netop det som skal til, for at inflationen kommer hurtigere ned. Ved at fastholde den meget stramme kurs, vil boligpriser fortsætte ned og de inputfaktorer, som bliver påvirket af en økonomisk afmatning, vil prismæssigt kapitulere. Det taler for at fortsætte med at hæve og holde rente- og stramningssporet i endnu nogle måneder/kvartaler. Både for at sikre kapitulationseffekten, men også for at være sikker på at man har et fuldt overblik over den samlede effekt på vækst- og inflation efter rentestigninger på mere end 400 basispoint på blot få kvartaler.
En måde at vise imødekommenhed uden at ændre standpunkt på, kunne være at sænke stigningstempoet til 50 basispoint, men også at signalere, at der formentlig kommer flere stigninger og at niveauet holdes "indtil videre" og mindst til et stykke ind i foråret.
Jo længere tid der går med højere FED Funds renter, jo mere effekt får og har det på økonomien, men det påvirker formentlig ikke markedsrenterne. Selv om FED hæver yderligere i december og signalerer flere stigninger, højere toppe og længere perioder med høje renter, får det formentlig højest en 1:1 effekt på markedsrenterne. Investorerne ved, at jo mere efterspørgsel der destrueres nu, jo mere vil renterne igen kunne og blive sænket med, når inflationseffekten har fortaget sig og 2 % kan ses forude i forventningerne.
Det taler for at december mødet vil blive kendt som "markedsrentetoppen"
Der hviler allerede nu et større pres på centralbanken for ikke at slå økonomien i stykker.
De næste inflationsdata offentliggøres tirsdag den 13/12. Det er dagen hvor årets sidste FED møde starter. Hvis data bliver tilsvarende gode som november, kan det øge presset på FED.
Selv om FEDs foretrukne inflationsmåler er "kerneinflation"; altså eksklusive fødevarer og energi, kan presset måske få centralbanken til at fokusere på samlede inflation og ikke kun "kernen". Fødevarer og energi svinger kortsigtet mere end andre inflationskomponenter. På det seneste har især oliepriserne været faldende.
En ting er måned til måned udviklingen og noget andet er år-til-år. Det varer ikke længe før alle inflationskomponenter år til år peger på en disinflationær udvikling.
Siden de amerikanske forbrugerpriser den 10/11 er der sket en del. Markedsrenterne er faldet; rentekurven stejlet; aktierne er steget og USD er faldet. Alt sammen peger det på, at investorerne ikke kun håber på en førtidig kalender eller adventsgave, men mest af alt en større julegave i form af en pengepolitisk ændring.
FED selvrisiko gør længere rentetop mest sandsynlig
Hvis FED vælger at give efter for presset og signalere lavere rentetop (end 5 %) og at stigningerne er ved at være overstået, vil investorerne bemærke flere forhold. 1)at det ikke varer længe før FED Funds igen falder; 2)måske vil de betragte det som deres egen "markedssejr"; at FED kan presses og bevæges. Kortsigtet vil det formentlig skabe større glæde og kursstigninger.
Der vil dog formentlig ikke gå særlig længe før man igen vil kunne frygte, at presset på inputfaktorer vil tage fart. Det er meget muligt, at FED vil hæve renten med 0,5 % i december og signalere færre og mindre stigninger. Samtidig vil de være meget påpasselige med at slippe bremsen for hurtigt af frygt for at inflationen ikke er besejret og økonomien som en bil kan køre i grøften.
Højere rente i (lidt) længere tid mest sandsynligt
Finansielle størrelser og forventninger ændrer sig meget hurtigt, men det mest realistiske er, at investorer kortsigtet kan blive skuffede. At FED vil købe sig lidt tid og se på hvad den samlede effekt af rentestigningerne har været over de kommende måneder. FED vil dermed betale en inflationsmæssig selvrisikopræmie, som kan komme til at skuffe utålmodige investorer og i mellemtiden gøre mere ondt på økonomien, privatforbrugerne og efterspørgslen. FED vil ændre politik på et tidspunkt, og det er denne tro/viden, som betyder mest for markedsrenterne. Jo længere tid med højere renter, jo mere invers vil rentekurven formentlig være.
Stort olieprisfald kan påvirke beslutning
Hvad kan få FED på andre tanker: Formentlig et olieprisfald på 15-20 % indenfor kort tid. Dels fordi det vil have en inflationspåvirkning måned/måned og dels fordi det vil sætte gang i en diskussion om et eventuelt prisfald vil skyldes forventninger om en hårdere økonomisk nedgang
21/11 2022 10:18 VærKritisk 4
107981 Et spændende skriv med mange interessante betragtninger.
Om sidste afsnit og olien, lige nu lider hele Vesten, for ikke at sige hele verden under, at mange har lagt hele deres energipolitik i hænderne på en psykopat som Putin, smukt flankeret af tilsvarende ubehagelige og upålidelige typer som emiren af Qatar og prinsen i Saudi osv. FED er modige hvis de ovenpå den omgang helt eller delvis tør lægge deres pengepolitik i hænderne på de idioter. De kan sføli ikke ignorere prisen på energi men de bør nok være varsomme med at vægte den for meget, da prisen her svinger dels med disse diktatorers luner og ikke mindst deres interesse i decideret at skade Vesten.
Om sidste afsnit og olien, lige nu lider hele Vesten, for ikke at sige hele verden under, at mange har lagt hele deres energipolitik i hænderne på en psykopat som Putin, smukt flankeret af tilsvarende ubehagelige og upålidelige typer som emiren af Qatar og prinsen i Saudi osv. FED er modige hvis de ovenpå den omgang helt eller delvis tør lægge deres pengepolitik i hænderne på de idioter. De kan sføli ikke ignorere prisen på energi men de bør nok være varsomme med at vægte den for meget, da prisen her svinger dels med disse diktatorers luner og ikke mindst deres interesse i decideret at skade Vesten.
