Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Markante danske aktiestigninger i vente


108228 ProInvestorNEWS 1/12 2022 08:10
5
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

De amerikanske aktier tordnede i vejret efter tale. Risikolysten gemmer sig lige under overfladen

De amerikanske aktieindeks tordnede i vejret i går

Nasdaq steg mest med over 4 %

Stigningerne kom i kølvandet på en tale, som FED chef Jerome Powell holdt

I den tale indikerede han er tiden er kommet til at reducere stigningerne i renteforhøjelserne for at se hvad de samlede renteforhøjelser har gjort ved økonomien

Investorerne tolker det som at december stigningen bliver på 0,50 % og at FED derefter måske/formentlig tager en "rentepause".

På den ene side skal der strammes nok for at tæmme inflationen

På den anden side skal der ikke strammes så meget, at det gør skade på økonomien

Powell har ikke officielt lovet noget, men investorerne tolker det på den måde

USD og renter faldt. Her til morgen koster 1 USD/DKK 7,12 og den 10 årige rente ligger på 3,61 %

Reelt var der ikke så meget overraskende i talen, men investorerne reagerede markant alligevel



Markante danske aktiestigninger fra handelsstart



De danske aktier steg med 0,87 % i går. Da de amerikanske først for alvor steg i forbindelse med Powell talen efter dansk lukketid, har de danske aktier "noget til gode". Vi kommer ikke op på amerikanske stigningstakter, men op til 1,5 % fra handelsstart højere aktiekurser er ikke urealistisk. Når det trods alt ikke bliver mere, skyldes det at vi har mange life science selskaber i Danmark, som ikke bliver så påvirket af den amerikanske udvikling. Dels fordi USD falder og dels fordi gårsdagens amerikanske markedsbevægelse først og fremmest handler om risikopræmien og mindre om økonomien.



1/12 2022 11:14 VærKritisk 2108230



Mange aktier stiger ganske pænt. Men det er ikke så man ligefrem bliver kastet bagud i sædet af en vild høj omsætning.



1/12 2022 11:39 ProInvestorNEWS 3108232



Aktier/Swissquote: Investorerne lytter ikke ordentligt til Powell

1/12 08:34

De amerikanske aktier blæste onsdag aften i vejret efter en tale fra Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Men investorerne lader sig muligvis forblænde for meget af ordene om, at tempoet i de pengepolitiske stramninger kan blive reduceret.

For centralbankchefen lagde også samtidig vægt på, at Federal Reserves toppunkt i renten kan blive højere end tidligere ventet - og endda forblive på et højt niveau længere end ventet.

Sådan lyder vurderingen fra Ipek Ozkardeskaya, der er senioranalytiker hos Swissquote.

- Powell sagde, at Federal Reserve vil sænke tempoet i renteforhøjelserne fra december, mens han dog insisterede på, at låneomkostningerne vil fortsætte med at stige og forblive høje i noget tid, indtil Federal Reserve er sikker på, at kampen mod inflationen er vundet, skriver han i en kommentar torsdag.

- Og endnu vigtigere sagde Powell, at mindre rentestigninger er mindre vigtige, end hvor lang vej, der er at gå, og hvor længe det varer. For at opsummere advarede Powell investorerne om, at terminalrenten vil blive højere, og den vil være der længere, fortsætter han.

Kommentarerne fra Jerome Powell blev taget positivt op af aktiemarkedet. Det brede S&P 500-indeks steg således med 3,1 pct., Nasdaq-indekset blev løftet med 4,4 pct., og Dow Jones-indekset steg 2,2 pct.

.\˙ MarketWire



1/12 2022 17:05 ProInvestorNEWS 0108254



USA/åbning: Inflationstal giver grøn åbning - optur fortsætter

1/12 15:43

Opturen fortsætter på det amerikanske aktiemarked, hvor de to ud af tre ledende indeks torsdag sendes op fra start. Det kommer i forlængelse af store hop onsdag, der blev skudt i gang af mere rentevenlige udtalelser fra centralbankchef Jerome Powell.

Futures pegede ellers længe i retning af en negativ åbning, hvor investorerne trak i land efter en mulig overreaktion, men dugfriske nøgletal for inflationen, antallet af nye ledige og amerikanernes forbrug fik igen humøret op.

Få minutter efter åbning stiger både S&P 500-indekset og Nasdaq-indekset 0,3 pct., mens Dow Jones omvendt tynges med 0,2 pct.

Dagens vigtigste nøgletal, kerneinflationsindikatoren PCE Core, viste en stigningstakt på 5,0 pct. på årsbasis i oktober som ventet, og dermed aftog kerneinflationen fra en stigningstakst på 5,2 pct. måneden forinden.

Ifølge Bloomberg anser Jerome Powell nøgletallet for det mest sigende for, hvor inflationen er på vej hen.

Onsdag aften var det også Jerome Powell, der trak overskrifterne, da han i en tale på Brookings Institution i Washington meddelte, at tidspunktet for en neddæmpning af tempoet i rentestigningerne for at tøjle inflationen kan komme så tidligt som på mødet i december.

Det sendte mundvigene op hos investorerne, og aktiekurserne fulgte med.

Det rentefølsomme Nasdaq-indeks steg hele 4,4 pct., mens S&P 500-indekset sluttede med et plus på 3,1 pct.

Dow Jones blev løftet 2,2 pct. og ramte dermed såkaldt "bull market" med et plus på 20,4 pct. siden seneste lukkebund den 30. september.

TESLA-BILER SKAL FIKSES

435.000 elbiler produceret i Teslas fabrik i Kina står til at skulle fikses, da der er problemer med en baglysdefekt.

Det er Kinas statsadministration for markedsregulering, som har været ude og påpege, at hele 142.277 model 3-sedaner og 292.855 Model Y sports-firhjulstrækker, der kan være ramt af problemet, som i værste tilfælde kan resultere i ulykker.

Det skriver Bloomberg News.

Tesla havde et lignende problem i USA i sidste måned, hvor en softwareopdatering på mere end 321.000 enheder rettede et problem, der ledte til, at baglygterne ikke lyste.

Aktien stiger 1,4 pct.

SNOWFLAKE STIGER OG SALESFORCE FALDER

Den amerikanske softwarevirksomhed Snowflake stiger 4,4 pct. ved åbning torsdag, selvom forventningerne til omsætningen i fjerde kvartal skuffede i forhold til analytikernes forventninger.

Omsætningen for fjerde kvartal ses i 535-540 mio. dollar, hvor Bloombergs analytikerestimat er på 551,8 mio. dollar.

Barclays pointerer dog, at selskabets omsætningsvækst stadig er mærkbart højere end hos andre softwareselskaber. Omsætningen i tredje kvartal på 557 mio. dollar overgik analytikerestimatet på 539,5 mio. dollar.

Salesforce-aktien falder omvendt 10,4 pct., efter at softwarekoncernen har givet en skuffende salgsprognose for det igangværende kvartal, samtidig med at en af de to topchefer har valgt at træde tilbage.

Bret Taylor træder tilbage efter kun et år som topchef sammen med medgrundlægger Marc Benioff.

Salget steg 14 pct. i tredje kvartal til 7,84 mia. dollar, hvilket er en hårsbredde over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 7,82 mia. dollar.

For det igangværende fjerde kvartal skuffer Salesforce med salgsprognosen, der lyder på 7,93-8,03 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 8,03 mia. dollar.

KROGER STIGER PÅ OPJUSTERING

Robuste kunder og en solid efterspørgsel på varer får den amerikanske supermarkedskæde Kroger til at opjustere forventningerne til hele året.

Opjusteringen kommer, efter at Kroger i oktober købte konkurrenten Albertsons, hvorved der blev skabt en ny amerikansk gigant.

Kroger ser nu en justeret indtjening per aktie på 4,15 dollar mod før 4,05 dollar. Og det er højere end det, som analytikerne havde sat næsen op efter ifølge et estimat fra Bloomberg News på 4,11 dollar per aktie.

Kroger stiger 0,8 pct.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT