Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Enorm fornøjelse for Lundbecks direktør med godkendelse


112571 ProInvestorNEWS 11/5 2023 08:55
Oversigt


"Enorm fornøjelse" for Lundbecks direktør med vigtig godkendelse

11/5 08:30

En enorm fornøjelse. Sådan beskriver Lundbecks topchef, Deborah Dunsire, den amerikanske markedsføringsgodkendelse af Rexulti til behandling af agitation hos Alzheimers-patienter, som det danske selskab sammen med partneren Otsuka har fået tidligt torsdag morgen.

- Det har været en meget lang rejse at komme hertil. Vi har skullet lave tre studier, og det har været en stor fælles investering. Næsten et årti har det taget at komme til den her dag, siger topchefen i et interview med MarketWire.

- Det er også rigtig spændende at være med til at skabe en medicin til et helt nyt område. Selv med mange år i sektoren er det ikke ofte, at man får lov til at prøve det, fortsætter Deborah Dunsire.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), har torsdag morgen godkendt Rexulti som behandling af agitation, efter at et ekspertpanel for omtrent en måned siden stemte for en godkendelse. Ni ud af ti eksperter stemte for, og FDA har valgt at følge anbefalingen.

Og det er en rigtig god nyhed - ikke alene for de patienter og pårørende, der lider under tilstanden - men også for Lundbeck og Otsuka. Rexulti har nemlig blockbuster-potentiale på området, lyder vurderingen.

- Vi taler om et salg på over 1 mia. dollar for partnerskabet. Og det kan måske være endnu større, siger Deborah Dunsire.

Hun er dog varsom med at spå om, hvor hurtigt opbygningen vil gå, fordi der er tale om et helt nyt marked.

- Markedet skal først bygges. Men heldigvis har vi jo hyret vores salgsstyrke med risiko, så de er allerede under oplæring. Der er mange glade folk i vores amerikanske organisation i dag, siger Deborah Dunsire.

Salget af Rexulti som behandling af agitation kan også få visse udsving, fordi der ikke er tale om en konstant tilstand, lyder det fra topchefen.

- Man vil se, at nogle får Rexulti i en periode, og så har de ikke brug for det længere. Og så skal de måske have det igen senere, siger Deborah Dunsire.

Lundbeck anslår, at der er omkring 5 mio. mennesker med Alzheimers i USA, og mange af dem vil i løbet af sygdomsforløbet opleve agitation. Ifølge medicinalselskabets estimater vil det svare til, at der lige nu er omkring 1,6 mio. mennesker med tilstanden.

.\˙ MarketWire



11/5 2023 09:11 VærKritisk 8112572



En skam produktet ikke kan bruges mod vredesudbrud hos de store institutionelle investorer som holder sig fra Lundbeck pga deres stunt med aktiestrukturen. Uden det stunt havde der nok været en noget stærkere reaktion på denne nyhed.

Man kan håbe rexulti sælger godt. Profit taler et stærkt sprog og måske det kan få nogle af de store til at komme tilbage.



11/5 2023 11:55 Minino 3112576






11/5 2023 14:14 DjengisCash 5112578



VærKritisk, den var sgu sjov :−)



11/5 2023 16:16 tommycarstensen 5112583



Hahaha! God humor!

Noget lignende skete for en anden dansk farmaceutisk virksomhed, da de fik FDA-godkendt et lægemiddel mod diabetes i 2017. Hvis du mener, at markedet tager fejl, så skal du bare glæde dig over at kunne købe flere aktier til en fortsat lav kurs.



15/5 2023 08:03 Aps invest 3112641



Lundbeck: Bestyrelsesmedlem køber aktier for knap 2 mio. kr.
7:56
Jakob Riis, der er bestyrelsesmedlem i Lundbeck, har købt aktier i medicinalselskabet for knap 2 mio. kr.

Det oplyser Lundbeck i en insidermeddelelse mandag morgen.

Bestyrelsesmedlemmet har købt 54.138 aktier for samlet 1.998.233,58 kr., svarende til en stykpris på 36,91 kr.

Købet er dateret til 12. maj.

Fredag blev B-aktien i Lundbeck handlet til 36,66 kr. efter et fald på 1,4 pct.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT